Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/09-11   -   Pressemeddelelse

Ny centerleder hos Euromaster i Ringkøbing

Thomas Andersen fra Videbæk, der i to omgange tidligere har været ansat hos Euromaster på Birkmosevej, er tiltrådt som ny centerleder. Ud over dæk vil han fokusere på et nyt vækstområde: autoreparation.

Den hidtidige leder hos Euromaster på Birkmosevej, Nikolaj Dahl Jensen, har valgt at søge nye udfordringer. Efter en årrække på dækcentret vil den erfarne mekaniker tilbage til sine faglige rødder og overlader derfor nu lederposten til Thomas Andersen fra Videbæk.

Den 39-årige Andersen er ikke noget ubeskrevet blad i Euromaster-regi. Faktisk har han to gange tidligere arbejdet på dækcentret. - Det er lidt som at komme hjem igen. Da Nikolajs stilling blev ledig, opfordrede mine gamle kolleger mig til at søge jobbet; og jeg var straks med på idéen. Der er masser af udfordringer, og samtidig er her tale om et alsidigt job, som jeg vil kunne se mig selv i mange år ud i fremtiden, forklarer han.

Individuel dækrådgivning

Den nye centerleder opfatter kundekontakten som det allermest attraktive ved sin nye stilling. - Jeg ser især frem til at give kunderne højt kvalificeret og professionel dækrådgivning. Det handler om sikkerhed, vejgreb og individuel vejledning. Vores styrke ligger i, at vi både har et bredt udvalg og stor viden. Dermed kan vi rådgive om den optimale løsning i forhold til kundens individuelle kørselsmønster. Siden Andersen sidst var ansat hos Euromaster, har han kørt som servicemontør for malkerobotleverandøren DeLaval. I de 5 år har han dog ikke sluppet kontakten til sin gamle arbejdsplads. - Jeg har ofte kigget ind og drukket en kop kaffe, for der er altid god stemning, siger han.

Men hvad har givet Thomas Andersen lyst til at blive ansat hos Euromaster for tredje gang? - Det er en moderne virksomhed med fokus på sikkerhed og medarbejdertrivsel. Et godt eksempel er de forskellige kurser og andre tiltag, som løbende afvikles for at opkvalificere personalet. Det adskiller os fra de virksomheder, der ikke specialiserer sig i dæk. Samtidig lægger centerlederen vægt på, at man hos Euromaster er meget alsidig. - Vi arbejder med dæk til både personvogne, lastbiler, busser, motorcykler, landbrugsmaskiner og entreprenørmateriel.

Forventer vækst på autoservice

Euromaster i Ringkøbing tilbyder udover dæk også autoreparation og -service. Et område, hvor der ifølge den nytiltrådte centerleder findes et stort potentiale. - De to ting hænger jo uløseligt sammen. Det sker tit, at vi opdager problemer som fx slidte bremser i forbindelse med dækskift. Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med autoriserede værksteder og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder, siger Thomas Andersen. Han vurderer, at den tendens vil fortsætte fremover, hvor centret kommer til at foretage en række investeringer i nyt udstyr.

- Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover centerlederen.

-----

Fakta:

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.

-----

Billedtekst:

Kollegerne er glade for kunne byde Thomas Andersen (nr. 2 fra højre) velkommen tilbage. På billedet ses derudover erhvervskonsulent Ove Pedersen samt mekanikerne Morten Sloth og Bjarne Pedersen.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire