Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/02-12   -   Pressemeddelelse

Branchefolk: Rygter om mangel på vinterdæk er overdrevne

I den seneste tid har medierne skrevet, at forhandlerne er tæt på at løbe tør for vinterdæk, og at de fleste kvalitetsdæk skulle være udsolgt. Ifølge flere væsentlige aktører i branchen skal de rygter dog tages med et gran salt.

--

"Vinterdæk meldes udsolgt", "Vinterdæk tæt på udsolgt", og "Bilejere jagter vinterdæk". Det er nogle af de overskrifter, medierne har budt på i den seneste tid. Forskellige kilder i autobranchen har meldt ud, at vinterdæk mange steder allerede er udsolgt, og at der er opstået problemer med at levere dæk i en god kvalitet. Disse rygter skal dog ifølge flere af dækverdenens væsentligste aktører tages med et gran salt.

Stadig massevis af vinterdæk

- Der er stadig massevis af vinterdæk at få. Vi har mange tusinde på lager i alle størrelser og typer, siger Carsten Kure, Marketing Manager hos Euromaster, som er Europas største dækforhandler og har 43 dækcentre i Danmark. Han afviser samtidig påstandene om, at de tilbageværende vinterdæk skulle være af dårlig kvalitet. - Det er korrekt, at nogle dækmærker er udsolgt; men vi er stadig fuldt leveringsdygtige i de mest populære vinterdæk fra Michelin og Goodyear i alle størrelser. Der er bestemt ikke hold i rygterne om, at der overvejende skulle være discountdæk af tvivlsom kvalitet og oprindelse tilbage.

Ifølge Euromaster har det i år været ekstra nødvendigt med fremsynethed for at opnå leveringssikkerhed, bl.a. fordi det tyske marked er vokset yderligere grundet et nyt lovkrav om vinterdæk. Carsten Kure medgiver dog, at det har været en udfordring at skaffe rigelige mængder dæk. - Dækbranchen har selvfølgelig måttet tage ved lære af erfaringerne fra de sidste to vintre, hvor der pludselig opstod uventet stor efterspørgsel meget sent i sæsonen. Hos Euromaster har vi derfor på et meget tidligt tidspunkt bestilt vinterdæk i rigelige mængder hos producenterne for at sikre tilstrækkelige leverancer til det danske marked.

Næppe færre dæk til Danmark end sidste år

Den påståede dækmangel skulle ifølge flere medier være opstået, fordi et større antal bilister vil have vinterdæk, samtidig med at der er blevet færre dæk at købe. Kenneth Saust, der er formand for Dækimportør-Foreningen, kan bekræfte, at efterspørgslen efter vinterdæk har været usædvanlig stor i år, men afviser, at der er leveret færre dæk til det danske marked i år end de foregående vintre.

- Der er snarere importeret flere vinterdæk end de foregående år, netop fordi dækforhandlerne har ønsket at gardere sig i tilfælde af uventet stor efterspørgsel i stil med den, vi har oplevet de seneste to vintre. En måling, som vi gennemførte, da sidste vinter var på sit højeste, viser da også, at ca. 80 % af bilisterne kørte på vinterdæk. Faktisk var leveringssituationen mere kritisk for 4-6 uger siden end nu, for i mellemtiden er der suppleret med ekstra leverancer. I visse størrelser er der dog fortsat knaphed - i særdeleshed, når vi taler varevognsdæk.

Kenneth Saust vil dog bestemt ikke afvise, at der kan opstå generelle leveringsproblemer senere på vinteren. - Det er ikke usandsynligt med leveringsproblemer på lidt længere sigt, fx hvis vi rammes af frost og store snemængder igennem længere tid senere på sæsonen. Derfor kan det være en god idé at bestille nu, hvis man vil undgå ventetid og sikre sig de rigtige dæk. Risikoen for leveringsproblemer vil nok bestå, indtil vinterdæk bliver lovpligtige ligesom i vores nabolande, for et lovkrav vil gøre det nemmere at beregne, hvor store dækmængder der bør hjemtages.

Der har ligeledes været forlydender i medierne om, at manglen på vinterdæk skulle være særlig stor på Sjælland. Også den påstand tilbageviser Kenneth Saust. - Hvis der endelig skulle opstå knaphed i en del af landet, er Danmark jo ikke større, end at disponible dæk hurtigt kan flyttes mellem landsdelene, slutter han.

--

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre. Læs mere på www.euromaster.dk.

--

Billedmateriale

Billede 1: Rygterne om, at vinterdæk mange steder er udsolgt, og at der er opstået problemer med at levere dæk i en god kvalitet, skal ifølge flere af dækverdenens væsentligste aktører tages med et gran salt. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-RMV1.jpg

Billede 2: - Vi har stadig mange tusinde vinterdæk på lager i alle størrelser og typer, siger Carsten Kure fra Euromaster, som er Europas største dækforhandler og har 43 dækcentre i Danmark. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-RMV2.jpg

Billede 3 Kenneth Saust fra Dækimportør-Foreningen kan bekræfte, at efterspørgslen efter vinterdæk har været usædvanlig stor, men afviser, at der er kommet færre dæk til Danmark i år end de foregående vintre. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-RMV3.jpg

Billede 4: - Faktisk var leveringssituationen mere kritisk for 4-6 uger siden end nu, for i mellemtiden er der suppleret med ekstra leverancer, siger Kenneth Saust. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-RMV4.jpg

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire