Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/09-12   -   Pressemeddelelse

Skanderborgenser startet i lære hos Euromaster i Horsens

Medierne fortæller igen og igen om manglen på praktikpladser. Hos Euromaster anser man imidlertid lærlinge som et stort aktiv, og Claus Huber Johansen er således netop startet i mekanikerlære hos afdelingen i Horsens.

Der er travlt hos Euromasters dæk- og autocenter på Grønlandsvej i Horsens. 18-årige Claus Huber Johansen er således netop ansat som centrets første mekanikerlærling. - Jeg kan godt lide at skrue og har altid været tiltrukket af biler og mekanik. Derfor søgte jeg praktikpladsen og greb straks chancen, da Euromaster tilbød mig den, siger lærlingen.

Centerleder Jørn Eskesen fortæller, at Claus Huber Johansen efter at have søgt praktikpladsen bl.a. blev valgt på grund af sine personlige egenskaber. - Claus er en behagelig fyr med et roligt gemyt, siger han og tilføjer, at man hos Euromaster anser lærlinge som et stort aktiv. - Vi vil gerne yde et bidrag til at afhjælpe den store mangel på praktikpladser. Samtidig får vi på den måde nogle dygtige folk ind, som kommer til at kende Euromaster godt, og som måske endda har lyst til at blive efter endt læretid.

Individuel dækrådgivning

Claus Huber Johansen opfatter kundekontakten som det allermest attraktive ved at være lærling hos et dækcenter. - Et specialiseret dækcenters styrke ligger i det brede udvalg og den store viden. Dermed kan vi rådgive om den optimale løsning i forhold til kundens individuelle kørselsmønster.

Men hvad har givet Claus Huber Johansen lyst til at blive lærling hos netop Euromaster? - Det er en moderne virksomhed med fokus på sikkerhed og medarbejdertrivsel. Et godt eksempel er de mange forskellige kurser og andre tiltag, som løbende afvikles for at opkvalificere personalet, siger lærlingen. Samtidig lægger han vægt på, at man hos Euromaster er meget alsidig. - Vi arbejder med både personvogne, lastbiler, busser, motorcykler, landbrugsmaskiner og entreprenørmateriel, fortæller han.

Forventer vækst på autoservice

Euromaster i Horsens tilbyder ud over dæk også autoreparation og -service. Et område, hvor der ifølge centerleder Jørn Eskesen findes et stort potentiale. - Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med autoriserede værksteder og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder. Det er også baggrunden for, at vi har udvidet medarbejderstaben med netop en mekanikerlærling.

Centerlederen vurderer, at kundetilgangen vil fortsætte fremover, og har netop foretaget en række investeringer i nyt udstyr. - Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover Jørn Eskesen.


Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.


Billedtekst

· Den 18-årige skanderborgenser Claus Huber Johansen er netop ansat som mekanikerlærling hos Euromaster i Horsens.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire