Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/02-13   -   Pressemeddelelse

350.000 biler kører på farlige dæk

Måling på 10.000 biler viser, at hver sjette kører på nedslidte dæk. Euromaster, der står bag undersøgelsen, betegner resultatet som overraskende i lyset af den seneste tids fokus på dæksikkerhed.


Over 16 % af landets personbiler, svarende til 350.000 køretøjer, kører på dæk, der med en mønsterdybde under 3 mm er så nedslidte, at de navnlig i vintervejret udgør en betydelig sikkerhedsrisiko - og knap en femtedel af disse biler kører decideret ulovligt med en mønsterdybde på under 1,6 mm. Det viser en landsdækkende undersøgelse foretaget af dæk- og autoservicekæden Euromaster på godt 10.000 biler parkeret ved landets Bilka- og A-Z-varehuse.

- Præcis lige så mange kører på nedslidte dæk som for et år siden. Når mange samtidig undlader at få vinterdækkene på eller skifter for sent, får det konsekvenser for trafiksikkerheden, og der sker desuden en lang række fastkørsler og lignende, som kunne være undgået, vurderer marketingchef Carsten Kure fra Euromaster, der havde forventet en noget lavere andel af nedslidte dæk end året før. - Det var tredje gang, vi gennemførte dækmønstermålingen, og sidste gang var antallet af dårlige dæk på danskernes biler reduceret med en tredjedel i forhold til foregående år. Da branchen siden da har sat yderligere fokus på at informere om risikoen ved nedslidte dæk, er det overraskende, at antallet ikke er fortsat med at falde.

Hos Rådet for Større Dæksikkerhed, der står bag anbefalingen om mindst 3 mm dækmønster, er konsulent Arne Hansen enig. - Der er fortsat for mange slidte dæk i brug, og det er bestemt muligt at nedbringe deres antal. Vores undersøgelser viser, at den især er gal hos de unge bilister. Der ligger altså et stort potentiale i også at forklare denne gruppe, at slidte dæk griber dårligere fat i sne samt nedsætter styre- og bremseevnen, siger han.

Også manglende viden om vinterdæk

Euromaster har i forbindelse med dækmønstermålingen i Bilka og A-Z også mødt titusindvis af forbrugere til en snak om dæk og dæksikkerhed på stande inde i varehusene. Ifølge marketingchef Carsten Kure har dialogen her også afsløret manglende viden om vinterdæk hos en stor del af bilisterne. - Især spurgte mange om forskellen på sommer- og vinterdæk, hvornår man bør skifte, og om vinterdæk i det hele taget er nødvendige, når det ikke fryser eller er glat.

Arne Hansen fra Rådet for Større Dæksikkerhed giver følgende svar: - Vinterdæk er fremstillet af blødere gummi end sommerdæk og kan dermed bedre stå fast på vejbanen ved lave temperaturer. Derudover har vinterdæk flere lameller og en særlig mønsterudformning, så de fortrænger vand og sne bedre. Som tommelfingerregel bør man køre med vinterdæk fra omkring efterårsferien, råder han.


Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 44 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.


Billedtekst

· Foto 1: 10.000 bilister fik en hilsen i frontruden med besked om mønsterdybden på deres dæk.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire