Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/05-13   -   Pressemeddelelse

Strålende vejr og over 20.000 besøgende på Landbrugsmessen Gl. Estrup

Med ikke færre end 130 stande tiltrak landbrugsmessen i år endnu flere besøgende end i 2012. Dækkæden Euromaster, der som sædvanlig var blandt udstillerne, er ikke i tvivl: Årets messe var den hidtil bedste.


Med mere end 20.000 besøgende, 130 stande og solskin weekenden igennem kan arrangørerne se tilbage på en særdeles vellykket landbrugsmesse ved Gl. Estrup. - Vores nye tiltag er blevet positivt modtaget, både de udstillede veteranbiler, hundeopvisningen ved Randers Agility Klub samt ikke mindst fødevaretemaet med regionale kokke, ingredienser og egnsretter. I forhold til sidste år er besøgstallet steget omkring 10 %, så vi er meget tilfredse, udtaler projektkoordinator Christian Thomsen fra Landbrugsudstillingen Gl. Estrup, der samtidig fremhæver de mange udstillede produktnyheder inden for landbrugsmaskiner, det store kræmmermarked samt de mere end 120 deltagende heste.

Bedste messe nogensinde

Flertallet af udstillerne var gamle kendinge - herunder dæk- og autoservicekæden Euromaster, der atter kunne præsentere en stor stand bemandet af folk fra afdelingerne i Randers og Grenaa. Her kunne man opleve et bredt udvalg af dæk til alt fra personbiler til mejetærskere samt en stor udstilling af fælge fra Alcar. Centerleder Christian Gøttsche fra Euromaster i Grenaa melder om overraskende mange besøgende på standen.

- Messen var bedre end nogensinde før. I weekendens løb har tusindvis af besøgende været omkring vores stand, som bød på oplevelser for hele familien. Vi har fået en god snak med masser af gamle og nye kunder, både landmænd og familier, siger han og giver samtidig messevejret topkarakter. - Til trods for halvdystre udsigter ophørte regnen heldigvis en halv time før åbningen lørdag morgen, og der var strålende vejr begge dage. Derfor valgte ekstra mange at bruge weekenden på Gl. Estrup. Alt i alt et fantastisk arrangement, mener centerlederen.

Det gode vejr kom også bag på Michelinmanden, som weekenden igennem uddelte slik og slushice til børn og barnlige sjæle på Euromasters stand, og som i forventning om blæst og regnvejr havde iført sig skiundertøj under gummidragten. Ifølge centerleder Christian Sommer fra Euromaster i Randers udløste påklædningen især sved på panden, når dækmaskotten dystede med de besøgende om at forblive længst muligt på ryggen af den opstillede rodeotyr.

- Gummimanden kom til kort ligesom et vinterdæk i sommervarmen. Når det bliver varmt, øges bremselængden med vinterdæk, som også er mindre stabile i kurver og hurtigere slides op i varmen. Den store interesse for vores tilbud på sommerdæk vidnede om, at mange endnu mangler at få de rigtige dæk på til årstiden, vurderer han.

Stor interesse for nyt mejetærskerdæk

På Euromasters stand blev også udstillet et bredt udvalg af landbrugsdæk fra Michelin og andre mærker - heriblandt Starco ved Steffen Elkjær, som fortalte om firmaets produkter til erhvervslivet. Ifølge Christian Sommer tiltrak særlig én nyhed sig de besøgendes opmærksomhed - nemlig det nye mejetærskerdæk CerexBib fra Michelin, der i kraft af reduceret totalbredde sikrer bedre manøvreevne og vejgreb.

- Mejetærskeren bliver meget nemmere at komme rundt med, og dens venderadius reduceres. Samtidig bibeholder CerexBib i kraft af større diameter en lige så stor trædeflade som bredere mejetærskerdæk. Dermed undgås, at dækket synker i jorden, siger centerlederen, der samtidig gør opmærksom på, at dækket takket være nyudviklet teknologi kan køre med indtil 40 % lavere lufttryk end traditionelle radialdæk. - Landmænd og maskinstationer er i stigende grad opmærksomme på evnen til at kunne køre med reduceret lufttryk uden at punktere. Det handler om at lette marktrykket og dermed give afgrøderne bedre vækstbetingelser, slutter han.

--

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger til personbiler, transportbranchen samt landbrugs- og entreprenørmaskiner. I Danmark har kæden 44 servicecentre og ca. 220 ansatte. De lokale afdelinger er beliggende på Haraldsvej 64 D i Randers samt på Rolshøjvej 1 i Grenaa. www.euromaster.dk

--

Billedmateriale

· Foto 1: Med mere end 20.000 besøgende, 130 stande og solskin weekenden igennem kan arrangørerne se tilbage på en særdeles vellykket landbrugsmesse ved Gl. Estrup. Foto: Landbrugsmessen Gl. Estrup. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-GLF1.JPG

· Foto 2: I weekendens løb har tusindvis af besøgende været omkring Euromasters stand, som bød på oplevelser for hele familien. Foto: Euromaster. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-GLF2.JPG

· Foto 3: Besøgstallet på Gl. Estrup steg i år omkring 10 % i forhold til 2012. Foto: Landbrugsmessen Gl. Estrup. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-GLF3.JPG

· Foto 4: De besøgende på Euromasters stand dystede om at forblive længst muligt på ryggen af den opstillede rodeotyr. En disciplin, hvor den velpolstrede gummimand fra Michelin kom til kort. Foto: Euromaster. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-GLF4.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire