Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/05-13   -   Pressemeddelelse

Skyderier og dollargrin til havnejubilæum i Grenaa

Når Grenaa Havn fejrer 200 års jubilæum, vil man både kunne høre skud og se på amerikanerøser hos Euromasters lokale dæk- og autoservicecenter. Samtidig bliver der lejlighed til at lære mere om sommerdæk.

Lørdag den 8. juni fejres Grenaa Havns 200 års jubilæum og etableringen af Anholt Havmøllepark med ikke færre end 111 vindmøller. I den anledning afvikles der en række aktiviteter for hele familien til lands, til vands og i luften - herunder hos Euromasters dæk- og autoservicecenter på Grenaa Havn, der i tidsrummet fra 10 til 16 holder åbent hus for alle interesserede.

Dækcentret har allieret sig med en række foreninger og lokale erhvervsdrivende for at give havnejubilæets besøgende ekstra meget at se på og prøve, samtidig med at centrets personale står klar med råd om sommerdæk og dæksikkerhed.

Fra modelbiler til kranvogne

- Vi leverer jo dæk til alle slags køretøjer, og for at illustrere det bliver der udstillet en række flotte amerikanerbiler, veteranlastbiler samt motorcykler på pladsen foran centret. Bilerne kommer bl.a. fra Mustangklubben, Club Corvette og den lokale forening af amerikanerbilentusiaster. Samtidig opstiller Grenaa Skyttekreds i dagens anledning en skydebane foran forretningen, hvor man får mulighed for at affyre luftgeværer på faldmål, mens Djurs RC Racing kører med fjernstyrede modelbiler, fortæller centerleder Christian Gøttsche fra Euromaster i Grenaa, der af de fleste lokale bedst kendes under kælenavnet 'Gummibjørnen'.

Han tilføjer, at der samtidig bliver mulighed for at støtte en af de lokale fodboldklubber, som sælger pølser, øl og vand, og at dækfolkene selv både byder på kaffe og kage samt en rundvisning i deres nye og større faciliteter på Rolshøjvej 1, hvor centret kan fejre etårsjubilæum samtidig med havnens fødselsdag.

På dagen kan man også møde en række lokale virksomheder hos Euromaster. Norddjurs Oppbygg udstiller lastvognsopbygninger med bl.a. kraner, RN Sikring fremviser tyverisikrings- og solcelleanlæg, Grenaa Skibsværft opstiller Volvo Penta bådmotorer, og 66marine viser diverse tilbehør til både. Endelig kan man møde den kirurg, der gav 'Gummibjørnen' en håndsrækning til et nyt liv i kraft af den fedmeoperation, som blev startskuddet til centerlederens 85 kg vægttab.

Råd om bedre dæksikkerhed

Selvom Djurslands bilister generelt har godt styr på dæksikkerheden, kører hver sjette ifølge en måling foretaget for Euromaster stadig på nedslidte dæk, der udgør en betydelig sikkerhedsrisiko - og en stor del af de slidte dæk er decideret ulovlige. Christian Gøttsche oplever desuden, at manges viden om sommerdæk er begrænset, og står derfor sammen med sit personale klar med sæsonaktuelle sikkerhedsråd. Han lover også gode tilbud på både sommerdæk og alufælge.

- Nedslidte dæk resulterer i nedsat vejgreb, øget bremselængde og dermed flere ulykker. Desuden ved mange ikke, hvorfor man skal skifte til sommerdæk, eller hvornår et skifte giver bedst sikkerhedsmæssig og økonomisk mening. Det er nu, man skal have sommerdækkene på, hvis det endnu ikke er sket. De problemstillinger vil vi gerne sætte fokus på - og samtidig hjælpe hr. og fru Djursland til mere viden på området, siger centerlederen, der også lover at kunne fremvise områdets største udstilling af alufælge.

--

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 44 servicecentre og ca. 210 ansatte. Afdelingen i Grenaa er beliggende på Rolshøjvej 1. www.euromaster.dk

--

Billedtekst

· Centerleder Christian Gøttsche fra Euromaster i Grenaa er gået sammen med en række foreninger og lokale firmaer om at byde ind med ekstra oplevelser, når Grenaa Havn fejrer 200 års fødselsdag.

Fotoet kan hentes i højtopløselig udgave fra http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-JLG1.JPG

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire