Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/09-13   -   Pressemeddelelse

Sjælland/Lolland-Falster: Kendt branchemand takker af efter et halvt liv med dæk

Flemming Olsen går på efterløn efter 20 år som salgskonsulent for landbrugs- og entreprenørdæk hos Euromaster. Det markeres med afskedsreception fredag den 13. september.

62-årige Flemming Olsen fra Vinstrup går på efterløn efter et halvt liv i dækbranchen. Som 30-årig startede han i 1981 med at sælge landbrugs- og entreprenørdæk, og ti år senere blev Olsen headhuntet til en stilling som salgskonsulent hos Euromaster, hvor han for nylig kunne fejre 20 års jubilæum.

Igennem alle årene har Flemming Olsen kørt som sælger af dæk til landbruget samt bygge- og anlægsbranchen på Sjælland og Lolland-Falster. Ifølge ham selv bliver det mest omstillingskrævende ved den tredje alder at vænne sig til ikke at være konstant aktiv. - Det bliver en omvæltning ikke at skulle stå tidligt op hver morgen og besøge kunder. Jeg glæder mig til at få mere tid til jagt samt gør-det-selv-projekter derhjemme og for børnene - og så selvfølgelig til at være mere sammen med konen og resten familien, siger dækmanden, der både har to børn og to børnebørn.

Ifølge Lars Skov-Andersen, salgschef hos Euromaster, vil den erfarne sælger blive savnet på arbejdspladsen. - Flemming er en jovial og hyggelig fyr, der er yderst vellidt af både kunder og kolleger. Han er fagligt kompetent med en kæmpestor viden om tunge erhvervsdæk, og med piben i munden samt sit behagelige væsen spreder han altid en god stemning, siger salgschefen, der håber snart at kunne melde ud om Flemming Olsens efterfølger.

Stegt flæsk på Gulerodshuset

Flemming Olsens fratrædelse bliver markeret med en afskedsreception på Gulerodshuset, Ringstedgade 528 i Næstved, hvor Euromaster byder på stegt flæsk med persillesovs fredag den 13. september fra kl. 12 til 16. Kunder, forretningsforbindelser og alle andre med relationer til Flemming Olsen er velkomne.

- Jeg håber at se en masse af de kunder, jeg har arbejdet sammen med igennem de seneste 32 år. Både for at takke for godt samarbejde og for at kunne præsentere dem for mine dygtige kolleger, slutter den erfarne dækmand.

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark omfatter kæden 45 dæk- og autoservicecentre. www.euromaster.dk

Der vedhæftes højtopløseligt portrætfoto af Flemming Olsen.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire