Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/12-13   -   Pressemeddelelse

Vandrepokaler skiftede hænder i Grenaa



Det er snart længe siden, 12 Grenaavirksomheder sejlede om kap i hjemmebyggede fartøjer. Nu har de to vinderfirmaer omsider fået overrakt vandrepokalerne. Måske trak det ud, fordi sidste års vindere ikke ville af med trofæerne igen...

Lørdag den 17. august afholdt Lions Club for 10. gang den populære folkefest 'Fut i Havnemiljøet' på Grenaa Havn - med bl.a. gratis morgenkaffe, fiskeauktion, masser af god musik, linedance og redningsøvelse. Dagens højdepunkt var det fornøjelige bådrace kl. 15, hvor 12 lokale virksomheder hver især stillede med hjemmebyggede fartøjer. - Vi dystede i to discipliner. DAVAI vandt selve kapsejladsen, mens vores flydepram blev kåret til det bedste kunstneriske indslag, siger centerleder Christian Gøttsche fra Euromaster i Grenaa, der bedst er kendt under kælenavnet 'Gummibjørnen'.

De tre deltagende dækfolk fra Euromaster har netop fået overrakt deres vandrepokal af Lions Club, samtidig med at DAVAI-folkene fik deres velfortjente pokal for at nå først fra kaj til bøje og tilbage igen. - Vi er så stolte af vandrepokalen, at den nu står i vores udstilling til skue for alle. Den lange ventetid på at få pokalerne overrakt giver en lille mistanke om, at sidste års vindere ikke rigtig ville aflevere trofæerne igen, griner Christian Gøttsche. Han lover at kæmpe med næb og kløer for at genvinde pokalen til næste år.

Klar til vinteren

I denne tid er dækfolkene på havnen især optaget af at klæde Djurslands bilister godt på til vinteren. Her er der ifølge 'Gummibjørnen' to ting, man især skal være opmærksom på. - Man skal få kontrolleret, at kølevæsken er frostsikret, og så er det selvfølgelig vigtigt at få vinterdækkene på. Her på Djursland er nedslidte dæk og forkerte dæk til årstiden uden tvivl de to primære årsager til manglende dæksikkerhed. Begge dele er farligt, og en kombination er naturligvis endnu værre. Derfor gør vi meget for at oplyse om vigtigheden af at få vinterdækkene på i tide, fortæller han. Gøttsche anbefaler at skifte, når temperaturen falder til omkring 7Ëš konstant, hvilket typisk sker i oktober eller i starten af november.

- Sommerdæk har mere end dobbelt så lang bremseafstand som vinterdæk, når der ligger sne på vejen, og vinterdæk giver i det hele taget øget sikkerhed i vådt og koldt føre grundet den særlige gummiblanding. Med risiko for at møde sne samt is- eller rimglatte veje er der al mulig grund til at køre på de rigtige dæk. Vinterdæk forhindrer ulykker, der i værste fald koster liv, fastslår centerlederen.

Forventer vækst på autoservice

Ud over dæk tilbyder Euromaster i Grenaa også autoreparation og -service, som ifølge centerlederen er et udpræget vækstområde for forretningen. - Dæk og autoservice hænger uløseligt sammen. Det sker tit, at vi opdager ting som fx slidte bremser i forbindelse med dækskift. Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med mærkeværkstederne og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder, siger Christian Gøttsche. Han venter, at den tendens vil fortsætte fremover, hvor centret kommer til at foretage en række yderligere investeringer i nyt udstyr.

- Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover 'Gummibjørnen'.

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre og ca. 220 ansatte. Det lokale dæk- og autoservicecenter er beliggende på Rolshøjvej 1 i Grenaa.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
Pressekontakt
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire