Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/12-13   -   Pressemeddelelse

Masser af heste og hundreder af vejlensere til åbent hus på dækcenter

Euromasters dæk- og autoservicecenter i Vejle har netop holdt åbent hus. Her kunne man blive klogere på vinterdæk, kigge på masser af muskuløse specialbiler og se, hvordan centret er blevet renoveret efter branden i foråret.

Lokalbefolkningen mødte talstærkt op, da Euromaster på Jens Grøns Vej i Vejle for nylig inviterede til åbent hus. Ifølge centerleder Alf Østergaard Hansen blev arrangementet dels holdt for at vise, hvordan centret er blevet renoveret efter en mindre brand i foråret, dels for at sætte fokus på vigtigheden af vinterdæk, når vi kører ind i den kolde tid. - Vi holdt en stor konkurrence, hvor alle de fremmødte kunne svare på tre spørgsmål. Vores leverandører havde sat 30 flotte præmier på højkant, heriblandt tøj og nye vinterdæk. Desuden kunne man beundre en række specielle og muskuløse biler - lige fra Danmarks største lastbil til en ombygget Morris 1000, flere veteranbiler samt nye og gamle sportsvogne. Og så fremviste transportfirmaet Knud Gade en flot kranbil, mens flere af vores leverandører stod klar på stande med vinterdæk, siger dækmanden, der bød på pølser, fadøl, sodavand, slik og småkager samt gode tilbud på både autoservice og vinterdæk. Ifølge ham mangler mange fortsat at få de rette dæk på til årstiden, og der er derfor stor interesse for de aktuelle tilbud. På med vinterdækkene På arrangementet kunne man høre dækfolkene fortælle mere om, hvorfor og hvornår man bør sætte vinterdæk på bilen. - Her i Vejle er nedslidte dæk og forkerte dæk til årstiden uden tvivl de to mest udprægede kilder til manglende dæksikkerhed. Begge dele er farligt, og en kombination er naturligvis endnu værre. Derfor gør vi meget for at oplyse om vigtigheden af at få vinterdækkene på i tide, fortæller Alf Østergaard Hansen. Han anbefaler at skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7Ëš konstant, hvilket typisk sker i oktober eller i starten af november. - Sommerdæk har mere end dobbelt så lang bremseafstand som vinterdæk, når der ligger sne på vejen, og vinterdæk giver i det hele taget øget sikkerhed i vådt og koldt føre grundet den særlige gummiblanding. Med risiko for at møde sne samt is- eller rimglatte veje er der al mulig grund til at køre på de rigtige dæk. Vinterdæk forhindrer ulykker, der i værste fald koster liv, fastslår centerlederen. Forventer vækst på autoservice Ud over dæk tilbyder Euromaster i Vejle også autoreparation og -service, som ifølge centerlederen er et udpræget vækstområde for forretningen. - Dæk og autoservice hænger uløseligt sammen. Det sker tit, at vi opdager ting som fx slidte bremser i forbindelse med dækskift. Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med mærkeværkstederne og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder, siger Alf Østergaard Hansen. Han venter, at den tendens vil fortsætte fremover, hvor centret kommer til at foretage en række yderligere investeringer i nyt udstyr. - Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover centerlederen. Fakta: Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre og ca. 220 ansatte. Det lokale dæk- og autoservicecenter er beliggende på Jens Grøns Vej 8 i Vejle. www.euromaster.dk

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
Pressekontakt
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire