Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/04-14   -   Pressemeddelelse

Nye lastbildæk sænker brændstofforbruget

Hvis du står og skal have nye trækdæk til din lastbil, er det måske værd at overveje at svinge ind forbi Euromaster. Dækkæden lancerer nemlig to nye dæktyper fra Pneu Laurent, der sænker brændstofforbruget og har længere levetid.

Euromasters over 40 værksteder rundt om i Danmark har fået to nye lastbildæk på hylderne, og ifølge Lars Skov-Andersen, der er salgschef hos Euromaster, er der spændende perspektiver for transportbranchen i de nye dæk. De to dæk, der kommer fra Pneu Laurent, hedder PLDY 4 og PLDEMW 3D. De kommer ifølge salgschefen til at forbedre driftsøkonomien for den enkelte lastbil. - Med PLDY 4 får vores kunder et trækdæk, der ved den samme belastning har flere kilometer i sig end forgængeren, mens det nye dækmønster mindsker risikoen for rivskader. Dækket henvender sig stadig til lastbiler, der eksempelvis skal køre til byggepladser, køre med foder eller hente mælk hos landmænd, forklarer han.

- PLDEMW 3D er et nyudviklet dæk, der med de dobbeltbølgede lameller og den særlige gummiblanding passer perfekt til det danske vintervejr. Du kan sagtens bruge dette dæk hele året rundt, og rullemodstanden er mindre end på andre dæk. Dermed sparer du penge på dit brændstofforbrug, fortsætter han.

PLDEMW 3D-dækket er et helårsdæk med rigtig gode vinteregenskaber og vil klare de fleste udfordringer, uanset om man bliver i Danmark, om man skal en længere tur sydpå, eller man skal til Norge eller Sverige.

Alternativ til nyt

Pneu Laurent er specialist i at regummiere brugte dæk, og de to nye mønstre hører også til i denne kategori. - Når vi regummierer dæk, tager vi brugte, men fuldt funktionsdygtige karkasser, der raspes ned og genopbygges med nye slidbaner. På den måde skåner vi miljøet, og transportfirmaerne får mulighed for at købe nogle dæk, der kvalitetsmæssigt ligner helt nye dæk. Men med den store forskel, at de koster betydeligt mindre. Vi benytter Michelins teknologier ved produktionen af de nye dæk, forklarer Palle Pedersen, der er ansvarlig for Pneu Laurents danske forretning.

PNEU Laurent producerer dæk til de fleste typer af lastbiler og busser, og regummierede dæk står for en stor del af det samlede marked for lastbildæk. Rent faktisk er op mod hvert andet lastbildæk regummieret. Næsten alle Pneu Laurents dæk er lavet med "varm" regummiering, og det giver en større holdbarhed end "kold" regummiering.

Kun hos Euromaster

Euromaster er Pneu Laurents salgskanal i Danmark, og det er salgschef Lars Skov-Andersen fra Euromaster godt tilfreds med. - Laurents produkter er meget troværdige og holdbare. De bruger kun de bedste karkasser, når de regummierer dækkene, og det giver en sikkerhed for kunden i form af et kvalitetsprodukt, der giver bedre økonomi og mere sikkerhed for pengene, forklarer han.

Pneu Laurent producerer dækkene på en fabrik i Berlin og er et datterselskab i Michelin-koncernen.

Fakta:Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre og ca. 220 ansatte. www.euromaster.dk

Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Media Relations Manager
  70208900
  61677464

Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire