Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/09-14   -   Pressemeddelelse

Sælger fejrer 20-års jubilæum hos Euromaster

Søren Brinck, der i september fejrer jubilæum hos Euromaster, er med 20 års erfaring en garvet dækfagmand. Jubilaren er i dag key account manager med ansvar for at servicere både eksisterende og potentielle kunder i hele Østdanmark.

Det er en erfaren fagmand, der fejrer jubilæum hos Euromaster i september. Søren Brinck, der er key account manager i hele Østdanmark, begyndte nemlig sin karriere hos dækspecialisten helt tilbage i efteråret 1994. 20-års jubilarens primære opgave er at passe og pleje eksisterende erhvervskunder, men også at opsøge potentielt nye. - Jeg samarbejder hovedsagligt med vognmænd i hele Østdanmark om at finde de bedste dækløsninger til deres lastbiler, men jeg arbejder også meget med rådgivning og salg af dæk til entreprenørmaskiner og gaffeltrucks, forklarer Søren Brinck, der har bopæl i Slagelse.

I løbet af de tyve år er der sket meget med Euromaster og med jobbet som dæksælger. I dag er mange transportvirksomheder store, professionelle forretninger, der har meget fokus på dækøkonomi. Med de rette dækløsninger er der nemlig mange penge at spare, når man har mange lastbiler. - Det stiller store krav til mit forarbejde, men også til vores produkter, når vi skal konkurrere om kundernes gunst. Vi skal være bedst på totaløkonomi, ellers ville vi få udfordringer med at fastholde kunderne, siger Søren Brinck, der i samme ombæring pointerer, at konkurrencen i dækbranchen er en spændende udfordring i hverdagen.

Kendt ansigt

Når Søren Brinck skal tilkæmpe sig nye ordrer, kommer de mange års erfaring ham til gode. Dækmanden er nemlig et kendt ansigt på Sjælland og Lolland-Falster, og han har en solid kundebase, der ved, hvad han står for.

Ifølge Lars Skov-Andersen, der er salgschef for tunge erhvervsdæk hos Euromaster, er det især Søren Brincks evner til at strukturere hverdagen, der gør ham til en dygtig og vellidt sælger. - Søren er et stort aktiv for Euromaster, og han når flotte resultater, fordi han har et godt overblik og er struktureret, samtidig med at han har et stort netværk i det østdanske erhvervsliv, forklarer salgschefen og fortsætter:

- Søren har fingeren på pulsen med det nyeste, og man kan ikke sætte en finger på hans faglighed. Samtidig er han en vellidt, glad kollega, og andre medarbejdere hos Euromaster trækker ofte på Sørens kompetencer.

Atter fokus på kvalitet

Da lavkonjunkturen satte ind for godt en håndfuld år siden, fik det sammen med konkurrencen fra udenlandske vognmænd mange af Søren Brincks kunder til at fokusere ekstra på prisen på dæk, og enkelte valgte discountløsninger. Men nu er især transportvirksomhederne begyndt at købe kvalitetsdæk igen. - Vi har fået kunder tilbage, som ellers var begyndt at bruge lastbildæk fra blandt andet Kina. De har fundet ud af, at dæk med en højere anskaffelsespris i længden giver bedst totaløkonomi, da dækkene holder længere og reducerer brændstofforbruget, siger Søren Brinck.


Fakta: Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre og ca. 210 ansatte. www.euromaster.dk

Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Media Relations Manager
  70208900
  61677464

Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater