13/11-14
-
Pressemeddelelse
Euromaster får ny partner i Jyderup
Euromasters dæk- og autoservicecenter i Jyderup har fået ny ejer. Lokale Casper Gertsen og hans firma, Jyderup Maskinforretning, har overtaget lokalerne og bliver i samme ombæring Euromaster Partner.
1. november slog Jyderup Maskinforretning dørene op for et moderniseret center på Holbækvej, hvor virksomhedens kunder kan nyde godt af nye og større omgivelser. I samme ombæring bliver Jyderup Maskinforretning Euromaster Partner og vil fremadrettet videreføre aktiviteterne fra Euromasters hidtidige center på adressen - til stor glæde for regionschef Thomas Kristensen fra Euromaster.
- Det nye partnerskab betyder, at vi fremadrettet kan tilbyde de samme kvalitetsprodukter og en endnu bedre service end hidtil. Casper har et stærkt lokalt og fagligt kendskab, og fremadrettet vil der også være større bemanding til at servicere centerets kunder end hidtil, forklarer regionschefen.
Forretningen udvides til gavn for kunderne
Jyderup Maskinforretning har købt alt inventaret i centeret, der indrettes som butik, værksted og dæklager, og for Casper Gertsen var det lidt et lykketræf, at han fik mulighed for at overtage lokalerne fra Euromaster.
- Virksomheden er gået godt, og vi har haft brug for mere plads. Så kom muligheden heroppe, og det er en logisk udvikling, at vi nu skal til at arbejde med dæk også. Aftalen med Euromaster betyder, at vi får en særdeles kompetent partner i ryggen, og at vi kan tilbyde kunderne områdets bedste udvalg af kvalitetsdæk og -fælge. Fra starten af næste år kan vi også yde tilkaldeassistance med vores servicebil, så kunderne eksempelvis kan få hjælp ved nedbrud og hjemme hos dem selv. Samtidig fortsætter vi selvfølgelig med vores eksisterende aktiviteter.
Da Casper Gertsen overtog Jyderup Maskinforretning, var firmaet en enkeltmandsvirksomhed. I løbet af hans to år som ejer har forretningen haft fart på, og mange nye ordrer har betydet, at Casper har udvidet med en mand og snart ansætter endnu en, så det bliver muligt at bemande servicevognen fast.
Det nye center på Holbækvej 33 kommer til at indgå i Euromasters filialnetværk på lige fod med kædens øvrige 42 afdelinger, hvilket betyder, at områdets kunder fortsat er garanteret Euromasters velkendte service- og kvalitetsniveau. I centeret kan Casper Gertsen og hans medarbejdere bl.a. hjælpe med dækmontering, styretøjsudmåling, afbalancering, vedligeholdelse og reparation samt opmagasinering af dæk på det mørke og kølige dækhotel. Centeret holder åbent alle ugens dage bortset fra søndag.
Jyderup Maskinforretning, som i 2012 blev overtaget af Casper Gertsen, reparerer og sælger blandt andet have- og parkmaskiner, værktøj og el-scootere og udlejer mange forskellige maskiner. 1. november 2014 blev virksomheden Euromaster Partner og slog dørene op for et nyistandsat center, hvor kunderne tilbydes et bredt udvalg af dæk og fælge samt alle former for dækservice. www.jyderup-maskinforretning.dk
Euromaster Danmark indgår i Euromaster, som er Europas største dækkæde. Virksomheden og dens selvstændige Euromaster Partnere driver tilsammen 43 centre i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af dæk, fælge og autoservice.
Pressekontakt
Jesper Kruse
Journalist
28290535
Firma
Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg,
Danmark
20 94 84 74
20 94 84 74
http://www.euromaster.com