Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/02-12   -   Pressemeddelelse

Alkolåse øger trafiksikkerheden

Flere og flere transportvirksomheder går til kamp mod spirituskørsel og får monteret alkolåse i deres lastbiler.

For nylig blev en 50-årig tjekkisk lastbilchauffør stoppet med en promille på 2,3. Sådanne hændelser puster nyt liv i debatten om lastbilchaufførers indtag af alkohol i arbejdstiden. Skal de blot overholde den almindelige grænse på 0,5 promille, eller skal de helt lade være at drikke, når de skal køre? Her kan alkolåsen Smart Start fortælle, om chaufføren har drukket for meget til at sætte sig bag rattet - uanset, om den af vognmanden tilladte promillegrænse er 0,5 eller 0,0.

Inden kørsel skal chaufførerne puste i en alkolås, der fungerer ligesom politiets. Er promillen for høj, kan lastbilen ikke startes. - Det tager cirka 15 sekunder at tage testen, som både kan dokumenteres med SMS-beskeder og kameraløsning. Kameraet tager et billede, så man er sikker på, at chaufføren bag rattet er den samme som ham, der tager alkoholtesten. Samtidig får vognmanden besked pr. SMS, hvis en af hans chauffører forsøger at køre med for meget alkohol i blodet, forklarer Jan Winum Poulsen fra Jawin Safe Trip ApS, der er dansk importør af Smart Start. Kamera og SMS-funktion er begge tilvalg til standardpakken.

Stor opbakning

Transportfirmaer landet over benytter teknologien, der oprindelig stammer fra USA. Her har den været kendt i 20 år. Dantra A/S, der er en af de førende nordeuropæiske udbydere inden for tanktransport af bl.a. farligt gods, har investeret kraftigt i kvalitetssikring og sikkerhed i alle værdikædens led. Således har man også taget ideen om alkolåse til sig og indførte i første omgang systemet i de biler, der kører for Statoil - hvilket også var en forudsætning for at opnå den 5 år lange kontrakt om distribution i Danmark og Sverige, som Dantra sidste år indgik med Statoil.

Dantra så hurtigt fordelene ved alkolåsen og arbejder nu på at få den installeret i samtlige biler. - Når man kører med fødevarer, brændstof eller kemiske produkter, kan en fejl eller ulykke få uoverskuelige konsekvenser. Den slags kan koste millioner og lukke virksomheder. Derfor er Smart Start en god investering i at forebygge ulykker, siger Kenneth Jensen, administrerende direktør i Dantra, der også har en nultolerancepolitik over for alkohol i arbejdstiden. - Vi tillader ikke en promille, der er højere end 0,0, tilføjer han.

Hver 4. trafikdræbte mister livet i forbindelse med en spritulykke, så der er god grund til at forebygge spirituskørsel. Fordi lastbiler - specielt med farlig last - kan forårsage betydelig skade, bør der ifølge Kenneth Jensen fokuseres yderligere på trafiksikkerhed i transportbranchen. - Det handler både om at redde menneskeliv og om at forebygge uheld, som kan have alvorlige miljømæssige og økonomiske følger. Med alkolåsen fra Smart Start er vi sikre på at undgå spritulykker, konkluderer Kenneth Jensen.

--

Billedmateriale

Billede 1: Vha. alkolåsen bestemmes ens promille. Er promillen for høj, starter lastbilen ikke. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/JST/JST-FKS06.JPG

Billede 2: Alkolåsen fungerer efter samme princip som politiets alkometre. Betjeningen tager blot 15 sekunder. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/JST/JST-FKS07.JPG

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Relevant information

http://www.alkolaas.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

JaWin Safe Trip ApS
Læborgvej 66
6650 Brørup, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.jawin.dk/

Modtag nyheder fra JaWin Safe Trip ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater