06/11-15
-
Pressemeddelelse
Liftforhandler opruster på servicefronten
Koldingvirksomheden Jøma Lift Teknik, der leverer lifte til alverdens formål, har gang i forretningen. For at kunne løfte flere opgaver - og hjælpe kunderne bedre - udvides serviceforretningen nu med nye folk.
Bygge- og anlægsbranchen er for alvor ved at lægge en række magre år bag sig, og udlejningssektoren melder om øget travlhed. Den udvikling kommer blandt andet liftforhandleren Jøma Lift Teknik til gode. Her er der især travlhed inden for serviceforretningen, som nu udvides.
- Lige nu mærker vi en stor efterspørgsel fra de fleste kundegrupper. Ud over bygge- og anlægsbranchen gælder det også udlejningsbranchen samt installations- og montagevirksomheder. I de senere år har mange af vores udlejningskunder selv stået for serviceringen af maskinerne, men de kan simpelthen ikke følge med længere, og så smitter det af på vores serviceforretning, forklarer Hans Nielsen, der er servicechef hos Jøma Lift Teknik.
Fokus på alle kundegrupper
For Hans Nielsen er det meget vigtigt, at serviceforretningen lever op til Jømas høje kundetilfredshed, og det øgede fokus på eftermarkedet kommer da også firmaets kunder til gode. - Vi bliver endnu hurtigere til reparationer og almindelige serviceopgaver, og med flere udekørende serviceteknikere er det også meningen, at vi kommer hurtigere ved nedbrud. En høj oppetid er jo vigtig for at holde effektiviteten høj, påpeger han.
Som et led i den nye servicestrategi er det også meningen, at liftfirmaets kunder skal kunne tegne serviceaftaler på alle maskiner. Det er planen, at serviceaftalerne skal være skræddersyet til den enkelte maskine og den enkelte kundes behov.
Ny værkfører skal højne servicen
Som følge af det øgede fokus på serviceforretningen har Jøma blandt andet ansat en ny servicetekniker på Sjælland, og der er ligeledes ansat en ny værkfører på værkstedet i Kolding. For den nye værkfører, Brian Bruun, bliver den primære opgave at sikre en kundevenlig og strømlinet serviceforretning.
Brian Bruun har over 20 års serviceerfaring fra gaffeltruckbranchen, som han i stor udstrækning venter at få gavn af hos Jøma. - Det vigtigste er, at vi møder kunderne i øjenhøjde, men det er også min opgave som leder at møde mine medarbejdere i øjenhøjde, hvis vi skal have det bedste resultat. Fra min tid i truckbranchen kan jeg trække på mange erfaringer i jobbet hos Jøma, forklarer værkføreren, der i det nye job har fået hænderne mere ned i hver enkelt opgave, og det passer ham fint.
Som led i en effektiviseringsplan er Jøma i gang med at digitalisere en stor del af eftermarkedets arbejdsprocesser. Det har Brian Bruun erfaring med fra tidligere, og det er den 45-årige koldingensers forventning, at det kommer til at smitte positivt af på bundlinjen, da hver enkelt medarbejder bliver mere effektiv.
Nyansættelserne skal for alvor tage fart i resten af 2015. Foreløbig har Jøma Lift Teknik allerede skabt en håndfuld nye arbejdspladser i løbet af første halvår.
Fakta: Jøma Lift Teknik A/S har siden 1999 specialiseret sig i at sælge og servicere løftemateriel. Virksomheden er dansk totalforhandler af Leguan kompaktlifte samt Genie personlifte, materialehejs og teleskoplæssere. Desuden er Jøma eneimportør af Anteo læssebagsmækker samt forhandler og serviceværksted for danske HMF, der tilbyder et komplet program af kraner, lifte samt krog- og wirehejs.
Pressekontakt
Dennis Christensen
Journalist
61 67 74 64
Firma
Jøma Lift Teknik A/S
Nordager 24
DK-6000 Kolding,
Danmark
(+ 45) 20 94 84 74
(+ 45) 20 94 84 74
http://www.genielift.dk