29/04-13
-
Pressemeddelelse
Banebrydende nyheder til lang- og sværgodstransport
Goldhofer afslørede en absolut verdensnyhed på årets Bauma-messe i München - sammen med en række andre nyskabelser og videreudviklinger af eksisterende produkter.
Goldhofer, der er blandt verdens førende producenter af specialtrailere, havde meget nyt at fremvise på årets Bauma-messe i München. I forhold til seneste messe var størrelsen på Goldhofers stand udvidet med omtrent 50 % til over 1500 m2, og i en såkaldt 'Innovation Box' stod virksomheden klar til at afsløre, hvad man betegner som en verdensnyhed inden for tung transport. Det drejer sig om en verdenspremiere på Goldhofers nyudviklede MPA-teknologi, som eksklusivt blev præsenteret på Bauma, og som var fuldstændig hemmeligholdt indtil messen.
- Med MPA sætter Goldhofer endnu en gang nye standarder for fremadskuende transportteknologi. Nyheden skubber til de fysiske grænser for sværgodstransport og sætter nye standarder for, hvad der er praktisk muligt, siger adm. direktør Jørn Bolding fra Jørn Bolding A/S, der er skandinavisk agent for Goldhofer. Han tilføjer, at man hos producenten har investeret flere tusinde ingeniørtimer i udviklingen af verdensnyheden - efter en devise om, at der altid findes en måde at gøre tingene bedre på.
Nyheder til vindmøllevinger og byggeriet
I den brede vifte af videreudviklinger og helt nye produkter, som blev præsenteret på Bauma 2013, findes nyheder til alle segmenter inden for lang- og sværgodstransport. Det drejer sig bl.a. om specialtrailere til transport af fx vindmøllevinger, et udvalg af traditionelle og nedbyggede sættevogne samt flere banebrydende nyskabelser inden for blokvognsmoduler. Til bygge- og anlægssektoren er der desuden flere branchespecifikke sætte- og påhængsvognsnyheder.
- Nyhederne muliggør højere nyttelast og har lavere egenvægt end deres forgængere. Samtidig udmærker de nye produkter sig ved uset god rammestivhed, forbedret manøvredygtighed og ekstra alsidige anvendelsesmuligheder. Dermed vil også de seneste Goldhofer-produkter sætte nye standarder inden for special-, sværgods- og maskintransport, vurderer Jørn Bolding.
--
Fakta
Jørn Bolding A/S er skandinavisk agent for Goldhofer og har solgt produkterne siden 1978. Derudover forhandles og udlejes tanktrailere fra Hobur og LAG, betonelementtrailere fra Langendorf samt flere andre fabrikater. Virksomheden sælger også reservedele og brugt materiel til hele verden.
--
Billedtekster
· Foto 1: På Bauma 2013 udstillede Goldhofer bl.a. FTV 300, der er specialdesignet til transport af vindmøllevinger. Foto: Goldhofer.
· Foto 2: I München kunne man også se nærmere på den nye maskintrailerserie EXPERT. Foto: Goldhofer.
· Foto 3: Den nedbyggede blokvogn STZ-P 8 tiltrak sig stor opmærksomhed på Bauma 2013. Foto: Goldhofer.
· Foto 4: På Goldhofers stand stod Jørn, Peter og Per Bolding fra den skandinaviske agent, Jørn Bolding A/S, klar til at modtage nordiske besøgende. Foto: Goldhofer.
Relevant information
http://www.bolding.as
Firma
Jørn Bolding A/S
Håndværkervej 55
DK-6710 Esbjerg V,
Danmark
(+ 45) 20 94 84 74
(+ 45) 20 94 84 74
http://www.bolding.as