22/08-13
-
Pressemeddelelse
Nyt system til reduktion af lugtemission og brandfare i industrien
FLO-80165-P er seneste skud på stammen i Jimcos serie af luftrensere til industrien, der benyttes til reduktion af fedtaflejringer, brandfare og lugtudledningen til omgivelserne.
Det er næsten 20 år siden, Jimco A/S udviklede det første luftrensningsanlæg til industrien. Siden har virksomhedens egenudviklede UV-C- og ozonteknologi modtaget en lang række udmærkelser, herunder EU's miljøpris, og produkterne anvendes i dag bl.a. på fødevarefabrikker og i storkøkkener over hele verden, heriblandt af en række globalt førende levnedsmiddelproducenter samt hotel- og restaurationskæder.
Rudkøbing-virksomhedens nyeste luftrenser, der integrerer de seneste teknologiske landvindinger, hedder FLO-80165-P. Ifølge Mikael Andersen, Area Sales Manager hos Jimco A/S, anvendes den i industrien til at minimere lugtemission, mindske fedtaflejringer, reducere brandfaren samt forbedre indeklimaet.
- Anlægget benyttes bl.a. i forbindelse med industrielle stege- og kogeprocesser. Den luft, der udsuges, behandles med lys fra anlæggets UV-C-lamper, og de ultraviolette stråler reagerer mod fedt- og lugtpartikler. Fedtet omdannes derved til kuldioxid, ilt og vand, der afledes, forklarer han.
På den måde reduceres lugtgener på fabrikken og i det omgivende miljø, og man forebygger aflejringer af olie og stegefedt i udsugningen, der besværliggør rengøring og i kombination med stikflammer er særdeles brandfarlige. - Op til 99 % af de udsugede fedt- og lugtpartikler bliver fjernet. Anlægget bidrager således ikke kun til lugtreduktion, men også til bedre indeklima og arbejdsmiljø, siger salgschefen.
Han fremhæver desuden, at indvendig rengøring af udsugning og luftkanaler bliver nærmest unødvendig. - Selvom det er lovpligtigt at holde kanalerne rene, går der nogle steder år mellem hver rensning. Derfor kan man rigtig mange steder have gavn af vores løsninger.
Lantmännen Danpo ved Give er en af de mange fødevarefabrikker, der benytter industrielle luftrensere fra Jimco. Ifølge Niels Christian Lauridsen, der er teknisk chef på fabrikken, har man først og fremmest anskaffet systemerne for at kunne opnå miljøgodkendelse.
- For at holde lugtemissionen til omgivelserne på et tilstrækkelig lavt niveau benytter vi fire luftrensere fra Jimco til at rense udsugningsluften lige inden udblæsning til omgivelserne. Anlæggene fungerer upåklageligt og udgør et attraktivt alternativ til en langt mere omkostningstung og kompleks teknisk løsning med vandvask og kulfiltre, siger han.
--
Billedmateriale
· Foto 1: Jimcos luftrensningsanlæg anvendes i dag på fabrikker og i storkøkkener over hele verden. Anlægget her er monteret på Lantmännen Danpos kødfabrik i Farre ved Give. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/JCO/JCO-FTF1.jpg
· Foto 2: Luftrenserne anvendes i fødevareindustrien til at minimere lugtemission, mindske fedtaflejringer, reducere brandfaren samt forbedre indeklimaet. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/JCO/JCO-FTF2.jpg
· Foto 3: FLO-80165-P er Jimcos luftrensningsanlæg til industrien. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/JCO/JCO-FTF3.jpg
Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.
Relevant information
http://www.jimco.dk
Firma
Jimco A/S
Mjølbyvej 7
5900 Rudkøbing,
Danmark
20 94 84 74
20 94 84 74
http://www.jimco.dk