Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-10   -   Pressemeddelelse

Rumraket ved Kvie Sø

For tredje sommer i træk bliver det ved Kvie Sø i Midtjylland muligt at få en oplevelse i Danmarks største majslabyrint. Majsen er netop kommet op ad jorden og inden længe vil de mange stier i labyrinten fra luften danne et billede af en rumraket. Årets labyrint-tema er nemlig rumfart.

4000 gæster pr. sæson
For tre år siden fik Herreen og Henk Vermeulen, der er indehavere af Pandekagehuset ved Kvie Sø, en god idé. De ville etablere en stor majslabyrint ved Kvie Sø. Det viste sig at blive en succes, så nu er det tredje år i træk, at man kan gå på opdagelse i labyrinten ved Kvie Sø:

"De første to år har vi haft ca. 4.000 gæster pr. sæson og det er vi fint tilfredse med. Majsen skal jo vokse sig tæt, inden vi kan åbne op for labyrinten. Og derfor kan vi kun have åbent et par måneder om året. Vi forventer at være klar til at åbne midt i Juli, men den præcise dato afhænger lidt af vejret og af hvor hurtigt majsen gror i år," forklarer Herreen.

Masser af oplevelser og aktiviteter
Majslabyrinten er ca. 1 HA stor og majsen er sået ekstra tæt for at skabe de optimale betingelser for at lave en god og lukket labyrint. Det er et engelsk firma, der designer labyrinten, som skifter form og rute hvert år. I år er temaet rumfart og i forbindelse med turen rundt i labyrinten, er der indlagt en rumfartsquiz, hvor man kan teste sin viden om raketter og rumskibe. Der etableres også et udkigstårn midt i labyrinten, hvor man kan få et flot vue ud over labyrinten og Kvie Sø. Og så vil der være små lege og spil i området omkring labyrinten:

"Vi glæder os meget til at åbne for labyrinten igen i år. Det er et stort stykke arbejde at etablere labyrinten, men det er dejligt at tage imod de mange glade børn, familier og institutioner, der besøger labyrinten og hygger sig herude," fortæller Herreen.

Billedtekst: I 2009 besøgte ca. 4.000 mennesker majslabyrinten ved Kvie Sø.

Relevant information

http://www.kvie-soe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kvie Sø
Kviesøvej 4
6823 Ansager, Danmark

  75297171
  75297171

http://www.kvie-soe.dk

Modtag nyheder fra Kvie Sø på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire