19/12-13   -   Pressemeddelelse

Flere virksomheder donerer naturalier til velgørenhed

I stedet for blot at donere penge støtter danske virksomheder i stigende grad velgørende formål med ydelser, der ligger i naturlig forlængelse af kerneforretningen. Tanken er, at den type bidrag giver bedre mening for både giver og modtager.

Når Kræftens Bekæmpelse afholder sin årlige Stafet For Livet - en holdaktivitet landet over, der sætter fokus på kræftsagen - stiller private virksomheder i stigende grad varer og tjenesteydelser til rådighed for arrangementet. - Vi modtager flot opbakning fra erhvervslivet i form af udlån og donation af naturalier. Det drejer sig eksempelvis om lyd og lys, tombolagaver, telte samt mad til videresalg, forklarer Pernille Hauge, der er projektleder på Stafet For Livet. - Bidrag i form af varer, udlån og tjenesteydelser spiller en nøglerolle. De er medvirkende til, at vi kan holde udgifterne nede, og at hoveddelen af de indsamlede midler dermed kan gå direkte til forskning, patientstøtte og forebyggelse, siger hun.

Også ph.d. Esben Rahbek Pedersen, leder af Center for Corporate Social Responsibility på CBS, oplever, at danske virksomheder i stigende grad inddrager deres kernekompetencer i CSR-indsatsen. - Stadig flere skræddersyr CSR-profilerne med udgangspunkt i deres unikke forudsætninger og muligheder. Et godt eksempel er Grundfos' LIFELINK-koncept, der skal bidrage til mere rent drikkevand i ulande, men samtidig også åbne nye markeder. Vi ser også, hvordan ingredienskoncernen Chr. Hansen har lanceret et projekt til afgrødeforbedring i den tredje verden. Det gavner både bønderne, miljøet og Chr. Hansen selv, der som aftager opnår bedre produkter og forsyningssikkerhed.

En million tryksager til velgørende formål

Blandt de virksomheder, som har doneret produkter til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med Stafet for Livet, er Aarhus-baserede LaserTryk.dk, der er Nordens største digitale trykkeri. Her udgør naturaliedonationer ligefrem hjørnestenen i koncernens CSR-politik. - Vi nåede frem til, at vi kunne gøre langt større nytte ved at donere naturalier frem for penge. I stedet for at give 4-500.000 til velgørenhed om året kan vi donere tryksager væk for en million, uden at det netto koster os mere, fordi vi samtidig bringer vores egen avance i spil. De store velgørende organisationer bruger jo millionbeløb på trykning og andre markedsføringsrelaterede udgifter, og når vi sparer dem for betydelige omkostninger, er der i sagens natur flere penge tilbage til kerneydelserne, siger koncernchef Anders Grønborg fra LaserTryk.dk.
LaserTryk.dk har netop søsat konceptet GiveBack, der årligt skal uddele en million gratis tryksager til velgørende formål.

- Vi dækker alle omkostninger, også fragten. Eneste krav er, at GiveBack-logoet skal indsættes i tryksagens bund. Inspirationen fandt vi i et eksisterende koncept, vores såkaldte Logoklub, hvor alle kan få rabat ved at sætte et LaserTryk.dk-logo på deres tryksager. Vi kunne se, at Logoklubben ikke kun tiltrak foreninger, offentlige institutioner og kommercielle virksomheder, men også organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Ungdommens Røde Kors. Det ansporede os til at gå skridtet videre og decideret forære tryksager væk til sidstnævnte gruppe, forklarer Anders Grønborg.

Gråzone mellem velgørenhed og 'business as usual'

Esben Rahbek Pedersen vurderer, at virksomhedernes øgede fokus på bidrag i form af varer og tjenesteydelser ikke alene hænger sammen med ønsket om at gøre en større forskel for de samme penge, men også skyldes et øget behov for at kunne relatere velgørenheden til kerneforretningen i en tid præget af lavkonjunktur og besparelser.

- Når velgørenhed ligger i naturlig forlængelse af kerneaktiviteterne, understøtter initiativerne ofte forretningen, og det er nemmere at retfærdiggøre CSR-indsatsen internt samt overbevise aktionærerne. Det giver eksempelvis mening, at et rederi stiller containere og skibe til rådighed for transport af nødhjælp frem for blot at udstede en check, siger centerlederen. Han advarer dog mod, at grænsen mellem CSR og 'business as usual' udviskes. - Nogle initiativer bevæger sig ud i en gråzone, hvor den etiske dimension udhules. Det sker, når virksomheder stiller krav om betydelige modydelser, eller det donerede mest har karakter af opstartsomkostninger ved søsætning af et nyt produkt.