Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/06-15   -   Pressemeddelelse

Folketingskandidater opruster til valgkamp

Trykkemaskinerne hos aarhusianske LaserTryk.dk spytter tusindvis af valgplakater ud i disse uger. Statsministerens nytårstale skød valgkampen i gang, og ingen kandidater vil gå valget uforberedt i møde.

Så snart Helle Thorning Schmidt havde sagt sine afsluttende ord i årets nytårstale, fandt landets håbefulde folketingskandidater trykkerikatalogerne frem. Det er oplevelsen hos det aarhusianske trykkeri LaserTryk.dk, der i årets første uger har oplevet et sandt bombardement af bestillinger på valgplakater. I 2015 har virksomheden hidtil trykt over 3000 valgplakater om dagen, og ordrerne strømmer stadig ind.

- Det er sikkert at sige, at valgkampen for alvor er skudt i gang. Det er faktisk kommet lidt bag på os, at efterspørgslen har været så markant og pludselig. Heldigvis kan vi stadig følge med og har ingen problemer med at levere plakaterne til tiden, siger Anders Grønborg, direktør i LaserTryk.dk.

Det er forskelligt fra parti til parti, om valgplakaterne bliver bestilt centralt, eller om det er den enkelte kandidats ansvar, men Anders Grønborg oplyser, at samtlige partifarver er taget i brug i trykkemaskinerne.

Opmærksomme på hinanden
Den østjyske folketingskandidat Nils Sjøberg har netop modtaget 200 valgplakater med sit smilende ansigt på, og han er spændt på at igangsætte den egentlige valgkamp.

- Alle kandidater er nu i valgmode, og stemningen i partierne er utrolig positiv og meget spændt. Det handler om at være klar, og der er ingen, der vil tages på sengen, når valget udskrives. Så derfor er alle kandidater meget opmærksomme på hinanden - når den første begynder at købe plakater, gør alle andre også. Så må vi jo bare håbe, at vores udseende ikke ændrer sig alt for meget inden valget, siger Nils Sjøberg, der stiller op for De Radikale.

Det er dog ikke kun indkøb af valgplakater, der afslører, at valgsæsonen er over os. Samtlige partier går i de kommende uger på gaden for at gøre vælgerne opmærksomme på deres mærkesager, og frekvensen af politiske debatter stiger. Nils Sjøberg påpeger en ganske lavpraktisk fordel ved det kommende valgs plakater.

- Plakaterne bliver nu sat fast på en ny type plader, som vejer væsentligt mindre end de tidligere masonitplader. Det gør dem nemmere at arbejde med, når vi skal hive dem op og ned af lygtepæle. Samtidig er de meget mere miljøvenlige, hvilket er en klar fordel, siger Nils Sjøberg.

Alle valgplakater fra LaserTryk.dk er svanemærket, og de nye plader kan i mange tilfælde genbruges, da de ikke bliver ødelagt af det danske vejr.

LaserTryk.dk A/S er med knap 200 ansatte et af landets største trykkerier - og fem gange kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Koncernen består desuden af bogtrykkeriet Scandinavian Book A/S samt selskaber i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland.

Billeder


Pressekontakt

Anders Grønborg
Direktør, LaserTryk.dk A/S
  87 303 403
  28 115 110

Firma

LaserTryk.dk A/S
P. O. Pedersens Vej 7-9
8200 Århus N, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.lasertryk.dk

Modtag nyheder fra LaserTryk.dk A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater