Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/09-15   -   Pressemeddelelse

LaserTryk.dk vinder E-handelsprisen 2015

I trykkeribranchen skiller aarhusianske LaserTryk.dk sig ud som en moderne, e-handelsbaseret virksomhed med konstant høj vækst. Den markante onlineprofil er nu belønnet med E-handelsprisen.

Gejsten til konstant at tænke nyt imponerede den dommerkomité, der havde til ansvar at uddele E-handelsprisen 2015. Foreningen for Dansk Internet Handel har siden år 2000 stået bag den årlige uddeling af 12 e-handelsstatuetter, og i år tilfaldt prisen for bedste business to business-virksomhed LaserTryk.dk.

I en branche, der har haft problemer med at følge med den konstante teknologiske udvikling, har LaserTryk.dk fra begyndelsen i 1999 set internettet som en platform for innovative ideer. Stifterne Anders Grønborg og Esben Mols Kabell betragter sig mere som e-købmænd end tryksagssælgere, hvilket for dem gør den nye hæder endnu mere betydningsfuld.

- Det var en helt fantastisk oplevelse, da vores firmanavn lød ud gennem højttalerne. I 16 år har vi arbejdet for at være førende på nettet - og ikke bare blandt trykkerier, men på tværs af alle brancher. Vores mange tiltag er bygget op omkring at gøre bestilling af tryksager så simpelt for kunden som muligt. Vi ser E-handelsprisen som en anerkendelse af, at vi er på rette spor, og fremtiden byder på flere innovative løsninger på kundernes behov, siger en stolt Anders Grønborg.

LaserTryk.dk har over 45.000 erhvervskunder og driver datterselskaber i Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. 63 procent af alle bestillinger sker online. Håndværkergrossisten A&O Johansen og landbrugsgiganten DLG opnåede henholdsvis anden- og tredjepladsen i kategorien.

Nytænkning af historisk fag
Dommerkomitéen var særligt imponeret over de mange nye initiativer, som LaserTryk.dk enten har under udvikling eller er ved at søsætte. Herunder et e-handels-koncept, hvor LaserTryk.dk stiller en fuld funktionsdygtig webshop til rådighed for alle interesserede partnere, en marketingportal målrettet landets 1000 største virksomheder samt en tjeneste, der gør det nemt og risikofrit for forlag at få trykt og lagerført deres mange bogtitler i små oplag. I sin præsentation brugte Anders Grønborg mere tid på fremtidsvisioner end fortidens resultater, og det tiltalte dommerne. Juryen bestod af seks fagpersoner, og den havde disse ord med på vejen til LaserTryk.dk:

- I et ekstremt stærkt felt stikker LaserTryk næsen frem med en skarp profil og strategi, der har bragt det traditionelle trykkeri online. Det er sket med fokus på e-købmandsskab, der har givet fordele for kunderne, og en løbende optimering af forretningen, som har givet utrolig flotte resultater. Der er ekspanderet til flere lande med flotte vækstrater, samtidig med at der er genereret overskud, så LaserTryk kan fortsætte med at være innovative og introducere nye spændende produkter. Vi er imponeret over gejsten og de flotte resultater.

LaserTryk.dk A/S i Aarhus er Nordens største digitaltrykkeri - og fem gange kåret til Gazelle af Børsen. Koncernen, der igennem en årrække har præsteret markant vækst i både ind- og udland, driver også selskaber i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland.

Billeder


Pressekontakt

Anders Frandsen
Journalist
  51 96 54 74

Firma

LaserTryk.dk A/S
P. O. Pedersens Vej 7-9
8200 Århus N, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.lasertryk.dk

Modtag nyheder fra LaserTryk.dk A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater