17/04-12
-
Pressemeddelelse
Friske skud på stammen: 90-årige træpersienner i nye former
Lissau markerer firmaets 90 års jubilæum med en række nyskabende tilføjelser til sin populære persienneserie i naturtræ. Det drejer sig om bl.a. bambuspersienner, bioolierede produkter samt løsninger til fx gavle og skråvægge.
--
På en solskinsdag i 1922 - omtrent samtidigt med fødslen af de første danske møbelklassikere - begejstredes Thorvald Lissau fra sit køkkenvindue over, hvor smukt havens eneste træ brød solens stråler. Snedkeren fik en vision: Han ville bringe naturen ind i boligens rum for at skabe balance og stemning, og samspillet mellem lys og træ inspirerede vejlenseren til at lave persienner i naturtræ. Det blev starten på familievirksomheden Lissau, der i år kan fejre 90 års jubilæum, og på produktserien Lissau Luksus Træpersienner.
I dag ejes virksomheden af 3. generation, Thomas Lissau. - Vores program af træpersienner udvides nu med helt nye produkter, der på én gang matcher tidens tendenser og er i tråd med min bedstefars vision, fortæller han.
Persienner med bambuslameller og bioolie
Lissau Luksus Træpersienner fås i 12 forskellige sorter af ægte træ, både lyse og mørke. - Vi har de nordiske sorter som ahorn, fyr, ask, birk og bøg, og vi har de amerikanske som fx eg, lind, kirsebær og valnød. Endelig fås persiennerne i eksotisk plantagetræ som fx mahogni, teak og det helt nye skud på stammen, bambus light, lyder det fra Thomas Lissau.
Ifølge fabrikanten er persiennerne fremstillet af træ fra bæredygtigt skovbrug og bærer en række miljømærkninger, herunder leveres produkter med FSC-mærket træ. Nu fås også træpersienner behandlet med bioolie.
- Det er lykkedes at udvikle en bioolie og behandlingsform, som kan lukke træets porrer optimalt, og som ikke nedbrydes efter selv mange års solskin. Overfladen er resistent uden at være klistret, og det er ikke er nødvendigt med hyppig efterbehandling. At bruge denne form for naturolie i stedet for at lakere persiennerne er ikke alene til fordel for miljøet, men sikrer også et flot finish og et endnu mere naturligt look.
Banebrydende nyhed til gavle og skråvægge
Persiennerne leveres i en lang række forskellige formater. - Ud over de gængse dimensioner lagerføres også systemer i mere ukurante højder og bredder. Derudover tilbyder vi nu som de første i Danmark at snedkerere træpersienner efter mål til specialvinduer. Det er fx relevant til trekantede vinduer, i gavle og skråvægge, ved ovenlyspartier og andre steder, hvor persienner ikke hidtil har kunnet bruges. Systemerne fås også med motor og fjernbetjening, siger Thomas Lissau.
Selve lamellerne har som standard en tykkelse på blot 2 mm og kan leveres i en bredde på enten 34 eller 48 mm. Derudover fås træpersiennerne nu også med lidt større lameldimensioner på 3 x 80 mm. - Vores standarddimensioner er unikke, fordi de i kraft af den beskedne tykkelse lukker mere lys ind, fortsætter fabrikanten.
Træ til tiden
Forbrugernes interesse for træpersienner har været konstant igennem det 20. århundrede. Træsorter og materialevalg har igennem 90 år været under løbende udvikling, lige siden Lissau fremstillede de første træpersienner, som matcher klassiske designermøbler. I begyndelsen af 90'erne introducerede man livsstilspersiennen Helios, der med en kombination af træ, aluminium og transparent plexplast er med til at give rummet et individuelt præg.
- I dag oplever naturtræ stigende popularitet, fordi det netop både er naturligt og ser sådan ud, og fordi træ ulig andre persiennematerialer er let at rengøre og ikke suger støv til sig. Derfor er det perfekt timing at udvide sortimentet nu, samtidig med at virksomheden og vores klassiske træpersienner kan fejre 90 års fødselsdag, slutter Thomas Lissau.
--
Lissau A/S, Vejle, producerer og leverer bl.a. solafskærmning, gardinløsninger og AV-lærreder til både privat og professionel brug. Missionen bag Lissaus Naturrum-koncept er at designe markedets smukkeste og mest innovative løsninger, der samtidig inviterer lyset ind på en skæv og anderledes måde. Produkterne, der fås hos bl.a. bolighuse og gardinforretninger over hele landet, er arkitekttegnede og fremstilles af erfarne snedkere. Læs mere på www.lissau.dk. Nærmeste forhandler anvises ved henvendelse på tlf. 75 81 66 33.
--
Billedmateriale
· Foto 1: Lissau Luksus Træpersienner leveres i 12 forskellige træsorter. I hvidpigmenteret ask som vist her og med dimensionerne 140 x 220 cm er den vejledende udsalgspris kr. 5.868,- inkl. moms. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/LSU/LSU-TPJ1.jpg
· Foto 2: Det eksotiske materiale bambus light er blandt sortimentets mange nyheder. Modellen på billedet, der er sortbejdset og bioolieret, fås for kr. 5.410 inkl. moms i bredde 140 x højde 220 cm. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/LSU/LSU-TPJ2.jpg
· Foto 3: Med lameldimensioner på blot 2 x 50 mm lukkes mere lys ind. Her ses en mahogniskråpersienne ophængt i wire i bredde 95 x højde 200 cm til kr. 4.992,- inkl. moms. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/LSU/LSU-TPJ3.jpg
· Foto 4: Som de første tilbyder Lissau nu træpersienner til specialvinduer efter mål. Det er relevant i gavle og skråvægge, ved ovenlyspartier og andre steder, hvor persienner ellers ikke kan bruges. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/LSU/LSU-TPJ4.JPG
Billederne kan downloades i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.
Relevant information
http://www.lissau.dk
Firma
Lissau A/S
Bakken 4
DK-7120 Vejle Øst ,
Danmark
(+ 45) 20 94 84 74
(+ 45) 20 94 84 74
http://www.lissau.dk