Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/12-10   -   Pressemeddelelse

Tusindvis af belysningsartikler i ny webshop for private

Belysningsfirmaet Lumiere lancerer ny webshop, der også giver private direkte adgang til en stor del af sortimentet. Fra lumiereshop.dk leveres 2.500 varer fragtfrit til forbrugerne i samspil med 500 elinstallatører, der er firmaets forhandlere.

--

Det vejlensiske belysningsfirma Lumiere har som et element på sin ny hjemmeside lanceret en webshop. Her kan forbrugerne købe 2.500 belysningsprodukter til indendørs og udendørs brug, der leveres fragtfrit over hele landet. I løbet af et par måneder forventes sortimentet tredoblet til omkring 7.500 varer.

- Vores program omfatter belysning til alle formål og er blandt branchens mest omfattende. Ud over traditionelle bord- og loftslamper, standerlamper og pendler har vi et stort udvalg af strømskinnesystemer, indbygningslamper samt udendørs- og dekorationsbelysning. Vi satser kraftigt på LED, der er fremtidens belysningsform, og har markedets største udvalg på området, siger direktør Henrik Grundholm.

Forbrugerne handler lokalt på nettet

Henrik Grundholm forklarer, at kunderne i webshoppen stadig handler lokalt. - Man angiver sin bopæl og vælger derefter en af vore godt 500 forhandlere, som ligger i området. Forhandleren er så ansvarlig for ordren på samme måde, som hvis man fysisk købte varen i hans butik.

I de fleste tilfælde sendes ordren direkte fra centrallageret, men al kundeservice og support foregår lokalt. - Dermed er hjælpen altid i nærheden. Ønsker man at få sine nye lamper monteret, kan man på webshoppen blot vælge at få forhandleren til at installere dem.

Nyt katalog med fokus på LED

Ifølge Henrik Grundholm er åbningen af den forbrugerrettede e-butik et naturligt skridt for Lumiere, bl.a. fordi en stigende del af sortimentet henvender sig til private. 2011-kataloget, der netop er kommet på gaden, indeholder et produktprogram på godt 2.500 artikler. - Ud over et udvidet program af traditionel interiørbelysning byder kataloget også på mange nyheder inden for bl.a. downlights og udendørsbelysning, siger han.

LED-belysning er katalogets dominerende tema. - Lysdioderne vinder indpas. Det skyldes deres lange holdbarhed, og at energiforbruget er mindre end for tilsvarende glødelamper. Lumiere råder forbrugerne til at følge en række tommelfingerregler ved køb af LED-belysning. - Lyskilden skal have den rigtige sokkel, så den passer til lampen, og lyset skal være kraftigt nok og passe til formålet. Center for Energibesparelser anbefaler lysdioder med god farvegengivelse, dvs. en Ra-værdi på mindst 80. Lysmængden i forhold til energiforbruget, der måles i lumen pr. watt, bør desuden ligge på 40-50 eller derover.

Lumiere vil fremover satse kraftigt på LED, og en stor del af produkterne i det nye katalog har enten indbyggede dioder eller udskiftningsunit. - I 2011 vil teknologien for alvor vil vise sit værd og bide sig fast på markedet, vurderer Henrik Grundholm. Hans virksomhed har igennem 5 år arbejdet med LED og har derfor et indgående kendskab til diodebelysning. - Der er mange fordele ved LED, men i nogle sammenhænge er det simpelthen ikke den rigtige løsning endnu. Fagligt kræves stor teknisk indsigt og formåen for at kunne arbejde med det, slutter direktøren.

Læs mere om Lumiere A/S på www.lumiere.dk, og besøg webshoppen på www.lumiereshop.dk.

--

Billedmateriale

Foto 5: Nyheden Mekanika LED fra Lumiere er en meget fleksibel bordlampe med 3 bevægelige punkter og et stilrent design. Lampens LED-lyskilde kendetegnes ved lang holdbarhed og god driftsøkonomi.

Foto 11: Bordlampen Dekredo byder på et enkelt design, hvor materialerne stål, stof og tekstillæder går op i en højere enhed. Lampen fås med både rund og firkantet skærm, og den kan bestykkes med enten sparerør eller LED.

Foto 13: Den ny pendel Focini byder på et markant, retropræget design. Den fås i 2 størrelser og i flere farvekombinationer. Særlig iøjnefaldende er blandingen af sort og guld.

Foto 15: Roxi LED Up-Down, der er udstyret med to 3 W PowerLED-lyskilder, fås til både indendørs og udendørs brug.

Ovenstående samt yderligere fotos kan hentes i højopløselige versioner fra www.epicent.dk/lmr.html

Relevant information

http://www.lumiere.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Lumiere A/S
Karetmagervej 12
DK-7100 Vejle, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.lumiere.dk

Modtag nyheder fra Lumiere A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater