Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/11-11   -   Pressemeddelelse

fitness dk reducerer elforbruget 80 % med LED-belysning

403.000 kWh svarende til 181 ton CO2. Så meget sparer kæden fitness dk på årsplan ved at udskifte 4.000 halogenspots med LED-lyskilder. På samme måde kan også private og andre virksomheder reducere elforbruget til en femtedel.

--

- I fitness dk er vi meget opmærksomme på miljøet og arbejder systematisk med at minimere miljøbelastningen. Vi udskifter spots i vores afdelinger over hele landet, og kommende centre vil være CO2-optimerede på belysning, fortæller teknisk chef Boaz Kopenhagen, som har indledt et samarbejde med belysningsleverandøren Lumiere.

- Der findes mange forskellige LED-pærer med varierende ydelse og pris. Da vi ønsker optimal belysning med korrekt farvegengivelse, tog vi kontakt til Lumiere, som har hjulpet os til at finde den helt rigtige løsning. Udover at give en betydelig besparelse på elregningen har LED-spots 10 gange så lang levetid som de gamle lyskilder, og derfor skal vi ikke udskifte pærer i tide og utide. Det sparer derfor også på personalets energi, smiler Boaz Kopenhagen.

Fordel for både private og firmaer

- Helt konkret har vi rådet fitness dk til at udskifte deres 35 W halogenspots til 7 W MR 16 LED-lyskilder, fortæller direktør Henrik Grundholm fra Lumiere. - Herved reduceres elforbruget med 80 %, og fitness dk opnår en stor økonomisk besparelse. Samtidig har de fået LED-lyskilder, der har høj kvalitet og en levetid på ca. 10 år med 10 brændetimer om dagen, hvilket står i skarp kontrast til de hidtidige spots' korte holdbarhed.

Markedet for LED-lyskilder er præget af mange fjernøstlige producenter og betydelige prisforskelle. - Vi anbefaler lysdioder fra Philips. De har indtil nu vist sig at have længst levetid og at være af højeste kvalitet med et ensartet og stabilt lys. Man opnår på den måde identisk lysfarve og lysintensitet ved samtidig brug af flere LED-lyskilder.

Med en butikspris på ca. 300 kr. pr. enhed kan LED-lyskilder af høj kvalitet forekomme den private forbruger dyre i indkøb, men med den lange levetid og det mindre elforbrug er tilbagebetalingstiden kun mellem 30 og 36 måneder, alt efter hvor mange timer de er tændt dagligt.

Regn dig frem til besparelsen

- Selvom teknologien er ny, spørger hver anden kunde os om god lyskvalitet og om mulighederne med LED. Det er et emne, som optager både private og virksomheder, og mange professionelle brugere efterspørger rådgivning om optimering af elforbruget. Her kan vi være behjælpelige med at udføre de relevante beregninger, så man hurtigt kan få overblik over økonomien i at skifte til LED-lyskilder af høj kvalitet, siger direktøren.

I samarbejde med Lumieres forhandlernetværk over hele landet har virksomheden netop åbnet e-butikken lumiereshop.dk. Den indeholder tusindvis af belysningsprodukter, hvoraf en stor del er LED-varer. - Webshoppen henvender sig til både virksomheder og private. Målsætningen er, at den skal gøre det enkelt og billigt at købe belysning af høj kvalitet.

Forbrugerguide til LED-belysning: Kvalitet betaler sig

· Eksperterne er enige om, at lysdioder, også kaldet LED (Light Emitting Diodes), er fremtidens lyskilde i såvel private hjem som virksomheder - men man skal se sig for, inden man køber.

· LED-belysning tjener sig hjem på få år og er derfor - på trods af den højere anskaffelsespris - en sund investering.

· LED af god kvalitet har mindre energiforbrug, længere levetid og farvegengivelse som ved dagslys.

· Farvegengivelsen måles i RA. Jo højere RA-værdi, jo bedre kvalitet. Tallet bør være over 90 og helst tæt på 100.

· LED-belysning findes med flere styrker (W) og med fatninger, der modsvarer øvrige lyskilder. Se mere på www.lumiereshop.dk.

· Beregn besparelsen ved udskiftning af lyskilder. Spørg fagmanden til råds.

· Det er endnu ret nyt at bruge lysdioder til belysning. Standarder for LED er på vej, og indtil da er den nyeste viden tilgængelig på www.goenergi.dk. Hjemmesiden tilhører Go' Energi, der hører under Klima- og Energiministeriet.

--

Billedmateriale

Foto 1: Kunderne kan træde i pedalerne med god samvittighed, for fitness dk prioriterer CO2-reduktion.

Foto 2: MASTER LED LV 7W er Lumieres mest populære LED-lyskilde til virksomheder, der ligesom fitness dk kan spare på både udgifter og CO2 ved at skifte lyskilder.

Foto 3: Til det private marked er især MASTER LED MV 4W populær.

Foto 4: LED-lyskilder kan bruges til alle typer belysning, såvel indendørs som udendørs. Her ses lyskilden GU10 LED, der sammen med tusindvis af andre belysningsartikler kan købes i e-butikken lumiereshop.dk.

Billederne kan hentes i højopløselige versioner fra www.epicent.dk/lmr.html

Relevant information

http://www.lumiere.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Lumiere A/S
Karetmagervej 12
DK-7100 Vejle, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.lumiere.dk

Modtag nyheder fra Lumiere A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire