16/03-15
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Faber i Ryslinge lukker efter 115 år
            
              Efter knap 115 år er det besluttet, at Hunter Douglas Architectural Projects Scandinavia ApS (tidligere Faber) i Ryslinge afvikler alle aktiviteter. Mogens Rasmussen A/S, der gennem mange år har været agent for Hunter Douglas B.V. assisterer med færdiggørelse af projekter og bliver i den anledning eneforhandler til projektmarkedet i Danmark.
        
            Siden 2010 har Hunter Douglas Architectural Projects Scandinavia produceret og leveret solafskærmning i Danmark, men nu afvikler virksomheden sine aktiviteter i Danmark, og fremover vil det være Middelfart-firmaet Mogens Rasmussen A/S, der står for forhandlingen af produkterne til projektmarkedet. 
Solafskærmningsvirksomheden i Ryslinge startede i 1900 ved Chresten Faber, i 2010 blev virksomheden opkøbt af hollandske Hunter Douglas B.V. og blev derefter delt i detail og erhverv. Detaildelen er i dag lagt sammen med WH Produkter i Odense og sælger fortsat produkter under Faber-navnet. 
Kontraktafdelingen hos Faber forblev i Ryslinge og skiftede i 2012 navn til Hunter Douglas Architectural Projects Scandinavia ApS. Det er denne del af virksomheden, som nu afvikles.
Mogens Rasmussen A/S i Middelfart forhandler foruden solafskærmning også lofter og facader fra Hunter Douglas. Mogens Rasmussen A/S ser denne mulighed som et klart løft til at styrke og udvikle indsatsen på det danske marked med produkter fra Hunter Douglas B.V.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Gjerløff (MRAS) på 63412491 eller Bo Bundgaard Lassen (HDAPS) på 63671239
      
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Dennis Christensen
                              Journalist
                                                            61 67 74 64
                          
                   
      
      
        
        Firma
        
        Mogens Rasmussen A/S
        Østergade 40
        DK-5500 Middelfart,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 20 94 84 74
                          
  +45 20 94 84 74
        
                  
          
http://www.mras.dk