03/09-13
-
Pressemeddelelse
IT-iværksættere klar med video-SEO
Kolding-iværksættere styrker indsatsen med optimering af video, Der er kommet nyt liv i den gamle "Fyns Æggecentral" på Fredensgade i Kolding. Bygningen har et stykke tid huset SEO-firmaet OnlinePartners ApS, der ejes af 28 årige Rune Hansen. Virksomheden er vokset kraftigt siden etableringen i 2010 og beskæftiger i dag 9 medarbejdere - og som et nyt væksttiltag indtræder Rune Hansen som medejer i videovirksomheden Videofabrikken, ejet af 26 årige Henrik Brændgaard.
De to Kolding-drenge mødte hinanden til et netværksarrangement for iværksættere i Kolding, og fandt hurtigt ud af at samarbejde. Begge arbejder de med at optimere kundernes forretning, Rune i form af søgemaskineoptimering (SEO) og Henrik i form af professionelle videoer. Rune Hansen har bl.a. fungeret som mentor for Henrik Brændgaard i opbygningen af Videofabrikken.
Nu er Rune indtrådt som partner i Videofabrikken, der udover at tilføje titlen Aps også er flyttet ind i lokalerne hos OnlinePartners i Fredensgade, således at huset nu rummer alt inden for optimeringen af trafik til kundernes websider og shops.
Søgemaskineoptimering (SEO) har længe været en vigtig disciplin i online markedsføring og udviklingen på området, og at Youtube er blevet en del af Google-imperiet, har gjort professionelle videoer til et skarpt våben i kampen om kunderne på internettet. Dette er især gældende hvis disse videoklip ranker godt på Googles første side, og det er her, at video-SEO kommer ind i billedet.
Både Rune Hansen og Henrik Brændgaard ser det nye partnerskab som en væsentlig styrkelse, der både kommer begge virksomheder samt deres kunder til gavn. Begge firmaer kan nu i højere grad tilbyde kunderne løsninger, der spænder fra små optimeringsløsninger til store totalentrepriser inden for online markedsføring, der kommer hele vejen omkring de mange muligheder for at øge trafikken til kundernes hjemmesider.
Relevant information
http://videofabrikken.dk/