Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/01-16   -   Pressemeddelelse

International Google-guru ved Danmarks største SEO-konference

Den 28. januar løber den største konference om søgemaskineoptimering nogensinde i Danmark af stablen med 14 oplæg fordelt på tre niveauer og Brian Dean, en af verdens førende eksperter, som hovedtaler.

Evnen til at få sin virksomheds hjemmeside til at ligge øverst på en Google-søgning er blevet en videnskab, der ikke længere kun kræver stærk teknisk ekspertise, men i lige så høj grad kreativitet og forretningsforståelse. OnlinePartners, et af landets førende SEO-bureauer, har sammen med IBA Erhvervsakademi Kolding arrangeret Danmarks hidtil største konference udelukkende om søgemaskineoptimering, der giver et bredt udsnit af SEO-branchen mulighed for at dele ud af denne viden. SEOday finder sted den 28. januar på Hotel Comwell Kolding og byder på i alt 14 lærerige oplæg fordelt på tre spor med forskellige sværhedsgrader.

- Intentionen med konferencen er at udvide vidensniveauet om SEO hos virksomheder i Danmark. Derfor har vi inviteret en række dygtige branchekollegaer til at komme og tale sammen med os på konferencen. Eventet er for alle, der gerne vil lære nye SEO-tricks på både begynder, mellem og højt niveau og dermed tiltrække flere kunder. SEO udvikler sig konstant, og hvis virksomhederne vil være med forrest digitalt, kræver det, at de er up to date med det nyeste inden for faget, fortæller Rune Hansen, CEO i OnlinePartners.

De 14 foredrag varierer meget, og deltagerne kan for eksempel se Grosen Friis og Tina Halkjær Jensen fra OnlinePartners fortælle om planlægningen af et SEO-projekt eller lære de nyeste tricks til at skabe links til sin virksomheds hjemmeside af linkspecialisten Henrik Bondtofte.

SEO-verdenens superstjerne
Sidst på eftermiddagen samles alle deltagere, når Brian Dean indtager scenen som konferencens hovedtaler. Amerikaneren løser fra sit bureau, Backlinko i Berlin, SEO-opgaver for kunder i hele verden og regnes for at være en af branchen største kapaciteter, når det kommer til at angribe SEO på en måde, hvor alle kan være med.

- Brian Dean er en af de hotteste internationale navne inden for SEO. Han har over en årrække opbygget sig et rigtigt stærkt ry. Han er meget kreativ, og med sine lavpraktiske ideer får han samtidig alle motiveret til at gå i gang med SEO. Han var heldigvis klar på at deltage, da jeg med hatten i hånden spurgte ham, siger Rune Hansen.

Interessen for konferencen har været enorm, og billetterne blev hurtigt revet væk af både store og små virksomheder. Ifølge Rune Hansen skyldes succesen det brede udbud af talere:

- Mange virksomheder har savnet et stort SEO-event, der ikke blot leverer nogle få personers eller et enkelt bureaus syn på søgemaskineoptimering. Med SEOday tilbyder vi et nuanceret billede af SEO i 2016, hvor en lang række specialister, der normalt er konkurrenter, går til talerstolen og deler ud af deres bedste tips.

Dagen sluttes af med tapas og champagne, hvor alle deltagende får mulighed for stille uddybende spørgsmål til de mange talere og ikke mindst networke med øvrige deltagere.

OnlinePartners, der er blandt Danmarks største SEO-bureauer, specialiserer sig i at omsætte søgepotentiale til branding og omsætning for ambitiøse virksomheder og webshops, primært via Google. Bureauet har på få år skabt over 20 nye arbejdspladser på sine kontorer i Kolding og Aarhus.

Relevant information

Læs programmet til SEOday.dk her:
http://www.seoday.dk


Billeder


Pressekontakt

Anders Frandsen
Journalist
  51965474
  51965474

Firma

OnlinePartners ApS
Fredensgade 7, 1.
DK-6000 Kolding, Danmark

  (+ 45) 20 94 84 74
  (+ 45) 20 94 84 74

http://www.onlinepartners.dk

Modtag nyheder fra OnlinePartners ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater