02/10-13
-
Pressemeddelelse
Direktør fejrer 25 års jubilæum hos Danmarks førende sommerhusproducent
· Torben Basse kan i disse dage se tilbage på 25 begivenhedsrige år som adm. direktør for PLANET-Huse, som han har stået i spidsen for siden grundlæggelsen.
· Virksomheden har i dag udviklet sig til den førende leverandør af fritidshuse i Danmark og ferieparker til turister i Tyskland.
· Basse stiftede PLANET-Huse i 1988 sammen med broderen Sven Hollesen, fodboldikonet 'Guld-Harald' Nielsen samt flere af pensionskasserne under PKA.
· Koncernen består af PLANET-Huse A/S, som sælger, producerer og opfører fritidshuse i hele Danmark, PLANET-Projekt A/S, der udvikler og sælger byggegrunde til færdigprojekter, samt to tyske datterselskaber, som opfører og sælger PLANET-Huse i Tyskland samt udvikler store fritidshus- og feriekoncepter syd for grænsen.
· Ejerkredsen bag PLANET-Huse består i dag af brødrene Torben Basse og Sven Hollesen, forretningsmand og tidligere fodboldspiller Harald Nielsen ('Guld-Harald') samt en række nøglemedarbejdere. Koncernen har hovedkontor i Ribe, mens de tyske aktiviteter ledes fra Kiel.
· Jubilæet markeres med en reception fredag den 4. oktober med deltagelse af over 300 indbudte gæster.
Billedmateriale
· Billedtekst: Torben Basse kan i disse dage se tilbage på 25 begivenhedsrige år som adm. direktør for PLANET-Huse, som han har stået i spidsen for siden grundlæggelsen.
· Fotoet kan hentes i højtopløselig udgave fra http://www.epicent.dk/Pressemateriale/JUC/JUC-JPH1.TIF (9 MB).
Relevant information
http://www.planet-huse.dk