Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/09-14   -   Pressemeddelelse

Lavenergihus i Løgten slår dørene op

Scanwo vil med udstillingshus i Løgten vise de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man kan opnå med et lavenergihus i træ - også som selv- eller medbygger. Søndag den 21/9 slås dørene op for alle interesserede.

Hvis man går med tanker om at bygge sit eget træhus, er det måske værd at besøge træhusleverandøren Scanwos åbent-hus-arrangement på Løgten Østervej 44, som afholdes søndag den 21. september. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en funktionel familievilla med en gennemtænkt planløsning, vandret beklædning og integreret dobbelt carport. - Udstillingshuset er på 148 m2, men fordi der er tænkt over rumfordelingen, vil boligen opleves større. Dermed får gennemsnitsfamilien fint med plads at boltre sig på, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo. Han fremhæver også husets 10 m2 overdækkede terrasse, alrummet med loft til kip samt Nilan genvindingsanlægget, der er en gevinst for både totaløkonomien og indeklimaet.

- Vi har valgt at holde arrangementet, fordi en del af vores kunder selv deltager i deres byggeprojekter og på den måde sparer hundredtusinder af kroner. I Løgten kan man opleve, hvor hurtigt og forholdsvis nemt et moderne træhus kan bygges, hvad enten man er selv- eller medbygger eller overlader det hele til professionelle, fortsætter han.

Godt indeklima

En af de store fordele ved træhuse er et bedre indeklima end i traditionelle murstenshuse, og i Scanwos boliger benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien. - Mange af vores kunder kan godt lide et økologisk og bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked er der god grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.

Scanwo har inden for det seneste år mærket en stigende interesse for nybyggeri, men firmaet oplever også, at nogle danskeres boligdrømme lider et knæk, så snart de sætter benene i banken. - Op til lavkonjunkturen var det for nemt at låne penge, og der blev bygget alt for mange nye huse, men i dag er det lige modsat. Bankerne smækker nogle gange kassen i over for selv solide kunder, og der er efterhånden oparbejdet et stort behov for nybyggerier med ekstra gunstig totaløkonomi, forklarer salgschefen.

Skræddersys efter individuelle ønsker

Udstillingshuset i Løgten kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Ved selvbyggerhuse begrænser Scanwos leverance sig udelukkende til materialerne. - På den måde opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydelig nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.

Hos Scanwo er det både muligt at blive husejer med en totalløsning, hvor man ikke skal røre en finger, med en medbyggerløsning, hvor man bistår med arbejdet, og med en selvbyggerløsning, hvor man selv står for hele byggeriet.

Åbent hus for alle interesserede

Der afholdes åbent hus på adressen Løgten Østervej 44, Løgten, 8541 Skødstrup, søndag den 21. september fra kl. 13 til 16. De opstillede skilte viser vej.

Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov. Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus. www.scanwo.dk

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
Pressekontakt
  70 20 89 00
  20 94 84 74

Firma

Scanwo A/S
Nørre Bygade 25
7100 Vejle, Danmark

  76 90 70 00
  76 90 70 00

http://www.scanwo.dk

Modtag nyheder fra Scanwo A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater