Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/11-15   -   Pressemeddelelse

Vojens-villa slår igen dørene op efter stort rykind

I september afholdte Scanwo et åbent hus-arrangement i Neder Jerstal med fokus på fordelene ved et træhus. Interesseren var stor, og derfor gentager træhusleverandøren succesen 15. november.

Scanwo, der har specialiseret sig i at levere træhuse til privatpersoner, havde så mange besøgende til et nyligt åbent hus-arrangement i Neder Jerstal, at firmaet nu har valgt at slå dørene op igen søndag den 15. november.

- Vi havde mange besøgende til det første arrangement, og det skyldtes blandt andet den familievenlige planløsning på 139 kvadratmeter, hvor den gennemtænkte arealudnyttelse giver plads at boltre sig på, forklarer salgschef Anders Hankelbjerg fra Scanwo.

- Samtidig er det ene værelse med hems ideel for de mindste i familien, mens stuen med loft til kip sammen med køkken-alrummet på 41 kvadratmeter giver god plads til dagligdagen, fortsætter han.

Ventilationsanlæg giver færre sygedage

Huset i Neder Jerstal er ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med ventilationsanlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke egenskaber er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge - især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet. - Mange af vores kunder ønsker et sundt og miljørigtigt indeklima, og blandt andet derfor er der stor sandsynlighed for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.

Spar hundrede tusinde ved selvbyg

Villaen kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har med huset leveret en færdig løsning, men det er også muligt at få en selvbyg- eller en medbygløsning, hvor du selv står for udvalgte dele af byggeprocessen. - Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.

Der afholdes åbent hus på adressen Kraggaardsvej 2, 6500 Vojens, søndag den 15. november fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte viser vej.

Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.

Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus.

Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Pressekontakt
  70 20 89 00
  61 67 74 64

Firma

Scanwo A/S
Nørre Bygade 25
7100 Vejle, Danmark

  76 90 70 00
  76 90 70 00

http://www.scanwo.dk

Modtag nyheder fra Scanwo A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater