06/11-09
-
Pressemeddelelse
Nyt tag med prisgaranti
Et nyt tag udført af dygtige håndværkere til markedets laveste priser - med garanti. Sådan lyder et nyt tilbud til private parcelhusejere fra det landsdækkende rådgivningsfirma tag-eksperten A/S. Konceptet hedder Resultatorienteret Rådgivning og skal hjælpe kunderne til at undgå bekymringer, få et fejlfrit tag og ikke mindst til at spare penge.
Fire ud af fem nylagte tegltage har alvorlige fejl og mangler. Desværre viser fejlene sig oftest først når taget er færdigt og betalt i form af fugtskader, støjgener fra et blafrende undertag eller tegl, der blæser af. Byggesjusk og uventede ekstraregninger kan ofte undgås, hvis de private bygherrer vælger at kontakte en rådgiver fra starten, i stedet for at ringe til den lokale tømrer. Det fravælger mange imidlertid, fordi de frygter, at det fordyrer processen. Derfor har tag-eksperten indført en helt ny måde at levere rådgivning på til private, der skal have nyt tag: Resultatorienteret Rådgivning.
ET GODT TAG TIL EN GOD PRIS
Tag-eksperten mål med konceptet er enkelt: Kunden skal have det bedst mulige tag til den lavest mulige pris. Hvis ikke kunden selv synes, han har fået det, arbejder tag-eksperten gratis. Kunden tilbydes indledningsvis et gratis rådgivningsmøde, hvor kunden får grundig rådgivning om valg af materialer, efterisolering og tilbehør såsom ovenlysvinduer og kviste. På mødet får kunden et realistisk, skriftligt overslag på, hvad taget vil koste. Efter mødet laver rådgiveren et udførligt udbudsmateriale inkl. arbejdsbeskrivelse og eventuelt tegninger. Derefter indhentes priser fra tre entreprenører i tag-ekspertens netværk af tømrerfirmaer med speciale i tegltage. Priserne bliver let sammenlignelige, idet de er givet på det samme grundlag.
GARANTI FOR AT RÅDGIVNINGEN ER PENGENE VÆRD
Udbudsmaterialet og de indhentede priser gennemgås efterfølgende på et møde sammen med kunden. Først nu, skal kunden beslutte, om de vil bruge et af de indhentede tilbud og om de vil betale for tag-ekspertens rådgivning: "Vi garanterer vores kunder, at vi skaffer dem en bedre pris på taget, end de selv kan. Vi skal således som minimum tjene vores eget honorar hjem til kunden. Hvis priserne ikke er konkurrencedygtige eller hvis kunden ikke synes, vores rådgivning er pengene værd arbejder vi gratis - uden diskussion", fortæller Thomas Vester, der er Adm. Direktør hos tag-eksperten.
LEDIGE HÅNDVÆRKERE GIVER BEDRE PRISER
En af årsagerne til, at tag-eksperten kan skaffe bedre priser end de private selv kan er, at firmaet har et særligt system, hvor håndværkerne i netværket kan indrapportere, hvis de mangler opgaver med kort varsel: "I øjeblikket har vi hele fire entreprenører i netværket, det har meldt sig 'akut ledige', dvs. at de mangler arbejde straks og gerne vil give nogle ekstra gode priser for at holde deres håndværkere i gang. De kommer altid først i køen til at byde på vores kunders byggeopgaver. Det, at vi overvejende spørger håndværkere, der er ivrige efter at få en opgave, er en vigtig årsag til, at vi kan skaffe kunderne så konkurrencedygtige priser", forklarer Thomas Vester.
EKSTRA PENGE AT SPARE OM VINTEREN
Mange tror, man ikke kan bygge tag om vinteren pga. nedbør. Faktum er imidlertid, at der i januar falder mindre nedbør end i juli og august, og februar er ifølge DMI den måned på hele året med allermindst nedbør. Ifølge Thomas Vester er det også om vinteren, at man kan få de største besparelser, fordi håndværkerne generelt ikke har så meget at lave i denne periode: "Vi har i den seneste måned haft flere kunder, der ved at indgå aftale om at bygge taget i vintermånederne, har sparet op til 50.000,- kr. i forhold til den pris, kunderne har fået fra vores prisberegner på www.tag-eksperten.dk. Det er samtidig en fordel for mange kunder, at de slipper for at have et stillads stående i haven fire uger om sommeren, hvor børnene løber rundt uden for."
TAGET SKAL HOLDE I 50 ÅR
Det handler ikke kun om at skaffe lave priser. En lige så vigtig del af tag-ekspertens arbejde er, at sikre kunden et veludført byggeri, der holder i mange år: "Vi sikrer vores kunder, at de får en lang levetid på deres tag: Vi vælger den rigtige byggetekniske løsning og vi udarbejder et solidt aftalegrundlag, så der ikke opstår diskussioner med håndværkeren om, hvilke arbejder, der er med i prisen - og hvordan de skal udføres", udtaler Thomas Vester. Rådgiveren fra tag-eksperten fører løbende tilsyn med byggeriet undervejs og godkender det endelige arbejde på kundens vegne, inden håndværkeren får sin betaling. Tidsplanen i kontrakten skal overholdes, ellers betaler håndværkeren en bod til kunden på kr. 4.000,- kr. pr. uge byggeriet er forsinket. Entreprenørerne i netværket har alle solid erfaring med tegltage og er omfattet af DST- eller Byggarantiordningen. Siden 2007 har tag-eksperten hjulpet mere end 100 privatkunder med at få nyt tegltag.
Relevant information
http://www.tag-eksperten.dk/