Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-13   -   Pressemeddelelse

TekniClean køber Vejle Rengøringsservice

Med købet af vejlensisk kollega tager landets næststørste udbyder af facilityløsninger til fødevarebranchen første skridt ind på markedet for generel erhvervsrengøring.

TekniClean A/S, der er næststørst i Danmark inden for rengøringsløsninger til fødevarebranchen, er ekspanderet betydeligt i de seneste år med tidligere ISS-koncerndirektør Allan Aebischer ved roret. Efter at have etableret en afdeling på Sjælland, hvor TekniClean vil skabe 200 nye arbejdspladser, suppleres den organiske vækst nu med købet af alle aktiviteter fra Vejle Rengøringsservice, der siden 1986 har specialiseret sig i generel erhvervsrengøring.

- Hidtil har vi koncentreret os om at levere specialrengøring af fx slagterier, bagerier, bryggerier, konfekturefabrikker og storkøkkener. Med købet vil vi bevæge os ind på markedet for generel erhvervsrengøring. De aktiviteter og medarbejdere, vi overtager, bliver starten på en ny division, der kommer til at beskæftige sig med rengøring af eksempelvis kontorer og butikker samt vinduespolering og tæpperensning. På den måde kommer vi til at henvende os til en lang række nye brancher, forklarer adm. direktør Allan Aebischer fra TekniClean, der tror på et stort vækstpotentiale i Trekantområdet.

- Vi har i de seneste år set en konsolidering i rengøringsbranchen, hvor mange selskaber er blevet opkøbt af branchens største aktører. Som konsekvens af den udvikling efterspørger kunderne i stigende grad nærhed til deres leverandører, fleksibilitet og korte beslutningsgange. Her vil vi kombinere det bedste fra begge verdener, da vi er lokale og har en flad organisation - og samtidig store nok til at løse alle behov professionelt, tilføjer direktøren.

Overtager alle medarbejdere

Med købet er samtlige aktiviteter og medarbejdere fra Vejle Rengøringsservice blevet lagt ind under TekniCleans afdeling i Vejle. - Både integrationen i TekniCleans administrative apparat og den fysiske flytning fra Vesterbrogade til vores afdeling på Andkærvej er på plads, siger Allan Aebischer.

Den hidtidige ejer af Vejle Rengøringsservice, Runar Mikkelsen, er også glad for aftalen, der giver ham mulighed for at fokusere på sin anden virksomhed.

- Som indehaver af to firmaer er arbejdspresset i sagens natur stort. I de seneste år har der i rengøringsselskabet først og fremmest været fokus på drift, ikke på udvikling, og det kommer til at ændre sig nu, hvor virksomheden er blevet del af en større, specialiseret organisation. Samtidig er jeg glad for, at TekniClean har overtaget samtlige medarbejdere. På den måde vil kunderne også fremover møde det samme personale, fortæller Runar Mikkelsen.

Skal vokse igen

For godt 10 år siden var Vejle Rengøringsservice betydelig større med godt fem gange så mange medarbejdere som i dag. Ifølge adm. direktør Allan Aebischer fra TekniClean er det meningen, at divisionen med generel erhvervsrengøring skal vokse hurtigt og forholdsvis snart skal komme til at udfylde en væsentlig del af TekniCleans aktiviteter.

- Vi tilbyder allerede i dag kontorrengøring, vinduespolering og lignende som tillægsydelser til eksisterende kunder over hele landet. Derudover sætter vores salgsorganisation nu fokus på nye kundeemner uden for fødevarebranchen - i første omgang i Trekantområdet. Næste skridt bliver resten af landet, slutter han.

--

Om TekniClean

TekniClean A/S med afdelinger i Vejle, Randers og København specialiserer sig i rengøringsløsninger til fødevare- og levnedsmiddelbranchen over hele landet, fx slagterier, mejerier, bagerier, konfektureproducenter, fiskefabrikker, forædlingsvirksomheder og storkøkkener. Kundekredsen omfatter en række af fødevarebranchens største og mest kendte brands - såsom Danish Crown, Danpo, Odense Marcipan, Royal Greenland og Tican. Med overtagelsen af Vejle Rengøringsservice tilbydes endvidere rengøring af kontorer, butikker mv. TekniClean beskæftiger omkring 300 ansatte.

--

Billedmateriale

· Foto 1: Vejle Rengøringsservices kunder vil fortsat møde de samme folk - herunder inspektørerne Dorte Andersen (tv.) og Annemette Gisleson, der her ses med adm. direktør Allan Aebischer fra TekniClean.

· Foto 2: TekniClean, der er landets næststørste udbyder af facilityløsninger til fødevarebranchen, tager med købet af Vejle Rengøringsservice første skridt ind på markedet for generel erhvervsrengøring.

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Relevant information

http://www.tekniclean.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

TekniClean A/S
Andkærvej 26
7100 Vejle, Danmark

  (+ 45) 20 94 84 74
  (+ 45) 20 94 84 74

http://www.tekniclean.dk

Modtag nyheder fra TekniClean A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater