Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/02-15   -   Pressemeddelelse

Dansk lastvognsværksted går ind i Sverige

Truckcenter A/S etablerer svensk datterselskab og åbner afdeling i Malmø, der især vil differentiere sig på konkurrencedygtige priser. Erfaren dansk branchemand står i spidsen for det nystiftede selskab.

Truckcenter A/S, der igennem 30 år har drevet lastvognsværksteder i Padborg og midtjyske Hjøllund, åbner nu sin tredje filial. Denne gang har virksomheden krydset Øresund og startet selskabet Truckcenter Sverige AB, som netop har slået dørene op for et helt nyt værksted på Väderögatan 8-10 i Malmø.

Både danske og lokale kunder
I første omgang kommer det nye værksted især til at servicere danskejede virksomheder med værkstedsbehov i Sverige, men det er forventningen, at man også hurtigt vil få en kreds af lokale kunder.

- Flere af vores danske kunder har aktiviteter i Sverige, og navnlig én storkunde har kraftigt udvidet deres bil- og trailerflåde på den anden side af Øresund. På de svenske værksteder har de oplevet en mindre god service og markant højere priser, end de var vant til hos Truckcenter i Danmark. Derfor opfordrede de os til at åbne et værksted i Malmø, og den udfordring har vi valgt at tage imod, siger Mogens Jensen, der er chef for Truckcenter Sverige AB.

Erfaren dansk fagmand som chef
Mogens Jensen, der fremover vil pendle til Malmø fra sin bopæl i Glumsø ved Næstved, er en yderst rutineret fagmand med mere end 25 års brancheerfaring - både som mekaniker, værkfører og selvstændig vognmand. Han har især stor viden om elektronisk og mekanisk arbejde på DAF-lastvogne.

- Man kan med fordel købe mange ting i Sverige, men lastvognsreparation er ikke en af dem. Herovre er det dyrt og ufleksibelt, når man skal have lavet kvalitetsarbejde på sine biler. Derfor oplever vi et stort potentiale på det svenske marked. Jeg regner med at tiltrække mange nye kunder, som efterspørger lavere værkstedspriser samt bedre viden, kvalitet og service, fastslår Mogens Jensen.

Alt i mekanisk og elektronisk arbejde
Værkstedet i Malmø tilbyder alle former for mekanisk og elektronisk arbejde på lastvogne og trailere. Der er åbent alle hverdage fra klokken 8 til 16, og desuden tilbydes udkald med servicevogn.

Truckcenter A/S og Truckcenter Sverige AB dækker et samlet areal på over 50.000 m² fordelt på centralt beliggende værksteder i Hjøllund, Padborg og Malmø. Centrene reparerer og servicerer alle slags lastvogne og trailere samt udfører hydraulik- og opbygningsopgaver.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
Pressekontakt
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

Truckcenter A/S
Transitvej 22
DK-6630 Padborg, Danmark

  (+ 45) 20 94 84 74
  (+ 45) 20 94 84 74

http://www.truckcenter.as

Modtag nyheder fra Truckcenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater