Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/05-15   -   Pressemeddelelse

Erfaren lastbilspecialist vender tilbage til værkførerpost

Kjeld Clausen har siden midten af firserne stået i spidsen for lastvognsværkstedet Truckcenter A/S i Padborg. Nu befries han for administrative opgaver og vender tilbage til sit oprindelige job som værkfører.

Da Truckcenter A/S i 1985 etablerede sig i Padborg, var Kjeld Clausen den allerførste ansatte. Igennem de næste 27 år varetog han værkførerposten - en stilling, som sønderjyden nu vender tilbage til efter tre år med administrative opgaver for virksomheden. Kjeld Clausen ser frem til, at alle de administrative opgaver efter en organisationsændring nu bliver fordelt på flere hænder.

- Det har selvfølgelig været spændende at få nye udfordringer og ansvarsområder. Men omvendt må jeg også erkende, at jeg uden tvivl brænder mest for kundekontakten og den daglige ledelse af medarbejderne på værkstedsgulvet. For mig er det sjoveste at udvikle værkstedet i Padborg og konstant forbedre vores viden, kvalitet og service, siger Kjeld Clausen, der glæder sig til færre timer bag skrivebordet i fremtiden.

Vil differentiere sig på nærhed og fleksibilitet

Baggrunden for, at Kjeld Clausen vender tilbage som værkfører, er ikke mindst Truckcenters ønske om at markere sig stærkere på markedet - med lange åbningstider, nærhed til kunderne og en høj grad af fleksibilitet.

- Med vores nye organisering kan jeg fokusere på kundekontakt, driftsledelse og teknik. Samtidig kan de enkelte mekanikere bruge mest mulig tid på praktisk opgaveløsning. Et af de tiltag, vi kommer til at sætte øget fokus på, er initiativet med aftenåbent alle hverdage til klokken 20, siger værkføreren, der i en tid med øget pres på markedet for lastvogns- og trailerservice lægger stor vægt på at være konkurrencedygtig.

- Også tyske og østeuropæiske vognmænd vælger os, selvom værkstedspriserne er attraktive i deres hjemlande. En af grundene er manglende fleksibilitet hos udenlandsk ejede konkurrenter med store organisationer. Her vil vi gå den ekstra mil for kunderne og være et alternativ til de største spillere, lyder det fra Kjeld Clausen, der ønsker at møde kunderne i øjenhøjde samt kombinere det bedste fra de store koncerner og de små, lokale værksteder.

Rutinerede mekanikere

Truckcenter A/S, der i Padborg er strategisk beliggende ved Shells tankanlæg på Transitvej, reparerer og servicerer alle slags lastvogne og trailere samt udfører opbygningsopgaver. Centret har indrettet et opholdsrum for chauffører med internetadgang, kaffe, pc og tv til fri afbenyttelse. Desuden har man indkøbt testudstyr til alle bilmærker og tilbyder udkald med servicevogn døgnet rundt. Hos Truckcenter A/S i Padborg arbejder også Mike Christensen, der af lastvognsmærket DAF er kåret til Europas bedste mekaniker - i konkurrence med tusindvis af kolleger.

- Vi har et fantastisk team bestående af veluddannede og erfarne mekanikere - med Mikes kåring til europamester som et perfekt eksempel. Det team ser jeg frem til igen at være chef for, fastslår Kjeld Clausen.

Fakta

Truckcenter A/S dækker et samlet areal på over 50.000 m² fordelt på centralt beliggende værksteder i Hjøllund, Padborg og Malmø. Centrene reparerer og servicerer alle slags lastvogne og trailere samt udfører hydraulik- og opbygningsopgaver.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
Pressekontakt
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

Truckcenter A/S
Transitvej 22
DK-6630 Padborg, Danmark

  (+ 45) 20 94 84 74
  (+ 45) 20 94 84 74

http://www.truckcenter.as

Modtag nyheder fra Truckcenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater