Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/10-10   -   Pressemeddelelse

Softwarehus: Automatisering af marketingaktiviteter øger salget

Løbende tilpasning af salgs- og markedsføringsmateriale i forskellige versioner og sprog kan være yderst ressourcekrævende eller direkte uoverkommeligt. Det ses som en oplagt forretningsmulighed hos Unik Pine Tree.

Softwarekøberne efterspørger løsninger, der understøtter salg, og som hurtigt kan bidrage til målbare resultater. Det gælder ikke mindst virksomheder, som opererer på flere markeder. Mange bruger store ressourcer på løbende tilpasning af salgs- og markedsføringsmateriale i flere versioner, mens andre anser hyppig opdatering for direkte uoverkommeligt. Det er oplevelsen hos Unik Pine Tree, der siden 1993 har udviklet software til salgs- og marketingafdelinger samt reklame- og medievirksomheder.

- I dag investerer man kun i systemer, når hurtig tilbagebetaling kan opnås i form af øjeblikkelig effektivisering og øget salg, lyder det fra Claus Langberg Hviid, der ser tendensen som en oplagt forretningsmulighed. - Vi taler dagligt med virksomheder, der ønsker at reducere tidsforbruget til materialetilpasning. Mange af dem oplever samtidig, at manglende opdatering og aktualitet kannibaliserer på afsætningsmulighederne. Derfor har vi udviklet en række nye værktøjer til automatisering af tidskrævende manuelle processer i salgs- og marketingafdelinger, fortæller han.

Made in Denmark

Unik Pine Tree A/S indgår i koncernen Unik IT, der modsat mange kolleger i branchen udelukkende gør brug af egne udviklere og supportere - alle med base i Danmark. Spørger man Jens Find, der er Uniks grundlægger, eneejer og adm. direktør, er dét ikke nogen tilfældighed. - Outsourcing til lavtlønslande har igennem en årrække været en klar tendens. Det kan give god mening for nogle i branchen, men passer ikke ind i vores koncept - for vi vil dække hele værdikæden ved at råde over totale kompetencer i huset, forklarer direktøren. Kernen i Uniks filosofi er således fleksibilitet og behovsforståelse.

- Vi satser på langvarige, tætte relationer. Den nærhed ville være svær at opnå, hvis en væsentlig del af aktiviteterne var placeret i Asien eller Østeuropa; og vi vil hellere investere i fastholdelse af værdsatte medarbejdere og kunder end spare penge på den korte bane, siger direktøren. Han understreger, at Unik derimod leverer løsninger, som giver kunderne et reelt alternativ til outsourcing af en række arbejdskrævende rutiner. - Til trods for det danske lønniveau lykkes det os at drive en lønsom forretning og skabe vækst i en branche, hvor mange andre outsourcer. Det vil vi også gerne hjælpe vore kunder med, lyder det fra Jens Find.

Fokus på salgsunderstøttelse

Claus Langberg Hviid oplever, at kundernes salgsafdelinger i langt større omfang end hidtil involveres i softwareindkøb - og ofte ligefrem er initiativtagere til nyanskaffelser. - Vi taler vi i langt højere grad end tidligere med salgsansvarlige og direktører, og der er meget større fokus på de aktiviteter, der direkte understøtter salget.

Behovet for materiale i forskellige versioner og på flere forskellige sprog og platforme er i kraftig vækst. Den største udfordring i den forbindelse er at opdatere indhold, der bruges i mange forskellige sammenhænge og medier, fx på web, i trykt materiale og i direct mails. - Hurtig opdatering af bl.a. billeder, tekst, sprog og specifikationer i forskellige versioner er ofte særdeles ressourcekrævende eller direkte umuligt, siger Claus Langberg Hviid. Struktureret datavedligehold er derfor en hjørnesten i de nye løsninger.

- Princippet er, at data, tekster og sprog kun ligger ét sted og ændres én gang, selvom filerne benyttes i mange forskellige sammenhænge. Herefter overføres opdateringen automatisk til de relevante websites og alt andet materiale. Ved at undgå manuel håndtering, kopiering og konvertering sparer man tid og får nye salgsunderstøttende materialer og informationer klar til markedet øjeblikkeligt. Dermed opnås forbedrede forudsætninger for salg og kundepleje, slutter han.

###

Fakta

Unik Pine Tree A/S udvikler og leverer it-løsninger til optimering af processerne i salg og marketing. Kunderne er fordelt på marketingafdelinger, reklame-bureauer og mediebranchen i Nordeuropa og USA. Eksport-andelen udgør 50% og er stigende. www.unik.dk

Unik IT A/S består foruden Unik Pine Tree A/S af Unik System Design A/S, som er markedsleder inden for administrativ software til advokater og ejendoms-administration. Selskaberne beskæftiger totalt ca. 90 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Vejle og kontoret i København. For regnskabsåret 2008/2009 udgjorde bruttoavancen 74,7 mio. kr. og årets resultat 12,1 mio. kr. på koncernniveau. www.unik.dk

--

Billedmateriale

Der vedlægges foto af Unik-koncernens domicil i Vejle. Højopløseligt materiale kan rekvireres ved henvendelse til prc@epicent.dk

Relevant information

http://www.pine.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Unik Pine Tree A/S
Boulevarden 19E
DK-7100 Vejle , Danmark

  (+ 45) 20 94 84 74
  (+ 45) 20 94 84 74

http://www.pine.dk

Modtag nyheder fra Unik Pine Tree A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater