30/08-13
-
Pressemeddelelse
Varde Marathon gentager succes og udvider
Den 6. oktober 2013 lyder startskuddet til 2. udgave af Varde Marathon, der i 2012 blev løbet for første gang. En ny 10 km. rute skal sammen med endnu bedre service for løberne, gode aktiviteter og bedre vejr sikre, at der kommer endnu flere løbere i år. Styregruppen er godt i gang med forberedelserne.
NY 10 KM RUTE
Sidste år blev Varde Marathon opfordret til at lave en 10 km. rute til at supplere de lange maraton- og halvmaraton distancer. Ruten er fundet og Dansk Atletik Forbund har fornyligt opmålt og godkendt ruten, så den nu er officiel. Og det er noget, der betyder noget for mange løbere.
BEDRE TIDSTAGNING
Noget andet der betyder noget er, at tidstagning og proviantering på ruten er perfekt:
"Vi fik sidste år meget stor ros for provianteringen på ruten samt løbets afvikling generelt. Eneste minus var, at vores tidstagningsudstyr undervejs mistede internetforbindelsen. Det kommer ikke til at ske i år, hvor vi har hyret firmaet Sportstiming til at håndtere det. De tager tid til nogle af de allerstørste løb i Danmark og er topprofessionelle, fortæller Jesper Christiansen, der er formand for Varde Marathon.
BEDRE VEJR I ÅR
Sidste år blev Varde Marathon afviklet for ca. 300 løbere i et vådt og koldt efterårsvejr. I år håber løbsledelsen på endnu flere løbere og lidt bedre vejr, men skulle uheldet være ude, er man bedre forberedt i år:
"Det er lige før, at jeg vil lægge hovedet på blokken og garantere både løbere, medhjælpere og tilskuere bedre vejr end sidste år, hvor det væltede ned med vand i målområdet. Det var vi ikke helt forberedte på, men det er vi i år. Vi flytter bl.a. præmieoverrækkelsen ind i Helle Hallen, hvor vi også får højtaler-speak og skærme, så man kan følge resultaterne, i takt med at løberne kommer i mål. Så har vi også familieaktiviteter, forplejning, omklædning, massage og alt det andet samlet indendørs. Så det skal nok blive rigtig hyggeligt."
GODT TILBUD TIL LØBERNE
Varde Marathon løbes søndag den 6. oktober med start og mål ved Helle Hallen. Alle der tilmelder sig online senest den 1. september får 2 gavekort på hver 100 kr. til hhv. HuskHaven.dk og RunForest.dk. Den 7. september deltager alle tilmeldte desuden i konkurrencen om et gratis startnummer. Læs mere på løbets hjemmeside www.vardemarathon.dk
Relevant information
http://www.vardemarathon.dk