Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/05-16   -   Pressemeddelelse

Både besøgs- og verdensrekord på Vestfyn Trækker 2016

9247 besøgte transportmessen Vestfyn Trækker, som netop er afholdt for tiende gang. Det var 584 flere end i rekordåret 2014. Samtidig blev også verdensrekorden i kranbetjening slået.

Vejrguderne tilsmilede årets største transport- og logistikmesse, Vestfyn Trækker 2016, der blev afholdt ved Fynske Motorvej i weekenden fra den 27. til 29. maj. Det holdt tørvejr hele weekenden med en del sol og temperaturer omkring 20 grader. 9247 besøgende lagde vejen forbi, hvilket er det højeste tal i udstillingens historie - seks procent over den hidtidige rekord, 8663, fra 2014.

- Det har været en kæmpe succes. Vi har fastholdt alle de sædvanlige udstillere og besøgende - og er samtidig nået ud til et endnu bredere publikum. Faktisk har mange af udstillerne allerede henvendt sig for at reservere samme stand næste gang, siger arrangøren, administrerende direktør Per Mikkelsen fra VBG GROUP Sales A/S.

Åbningstaler: Hæv overliggeren

Den succesfulde fynske vognmand Poul Henrik Schou lagde i sin åbningstale ud med et tilbageblik, hvorefter han italesatte transportbranchens behov for sætte sig ambitiøse mål og fortælle sine gode historier.

- Da VBG første gang holdt messen i 2000, var der 40 udstillere på 5000 kvadratmeter. I år er tallene steget til 150 udstillere og 55.000 kvadratmeter, og jeg er sikker på, at vi også slår rekorden for antallet af besøgende. På samme måde som messen her skal branchen tage flere chancer og sætte højere mål, sagde vognmanden.

Han benyttede også lejligheden til at understrege nødvendigheden af, at branchen tiltrækker de rette profiler. Det handler om at synliggøre sig som et attraktivt arbejdssted - en udfordring, som Vestfyn Trækker og andre talerør efter Poul Henrik Schous mening skal bruges til at dæmme op for.

Tim slog verdensrekord

På Vestfyn Trækker 2014 vandt Johnny Jensen den indledende runde af materielproducenten HIAB's jagt på verdens bedste kranfører. Efterfølgende slog den 43-årige chauffør konkurrenter fra 14 lande af banen, da han sidste år vandt verdensmesterskabet i Storbritannien. Til VM gennemløb Johnny hurtigere end nogen anden forhindringsbanen - forbi de opstillede dunke, under en bom og ned i en tønde.

Lørdag eftermiddag slog Johnny med en stor margin sin egen verdensrekord, der lød på to minutter og 18 sekunder. Nu var tiden barberet ned til 1:41. Kort efter blev også det tal imidlertid slået - denne gang af udfordreren Tim Hansen, som har præsteret det hidtil bedste resultat på verdensplan: 1:36.

SAWO, der afholder kvalifikationsrunderne herhjemme, har store forventninger til, at også det kommende verdensmesterskab vindes af en dansker.

Fakta

Vestfyn Trækker - Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er Danmarks største udendørs transportudstilling. På messen kan man møde 150 udstillere - herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt organisationer og medier. Messearealet er udvidet til 55.000 kvadratmeter.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
Pressekontakt
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

VBG Group Sales A/S
Industribuen 20-22
5592 Ejby, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.vbg.dk

Modtag nyheder fra VBG Group Sales A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater