05/12-11
-
Pressemeddelelse
VBG GROUP implementerer ny organisationsstruktur - med øget fokus på langsigtede kundefordele
Hos VBG GROUP, som er en udviklings- og produktionsvirksomhed omfattende Edscha, Sesam, Ringfeder og VBG, har bestyrelsen besluttet at implementere en ny overordnet organisationsstruktur. Forandringen, der træder i kraft i oktober 2011, resulterer i en mere kunde- og markedsorienteret underopdeling af koncernens forretningsområder. Ud over organisationsændringerne foretages der nu store investeringer i produktudvikling.
"Den nye organisation gør det muligt for os at arbejde langsigtet inden for hvert forretningssegment. Vi har afkortet beslutningsvejene, og hver division kan fokusere mere på dens kunder og kerneforretningsområde. Dette fører i sidste ende til bedre produkter og bedre service til kundernes fordel," siger Anders Birgersson, koncerndirektør i VBG GROUP.
Fra hidtil at have været opdelt i to forretningsområder, VBG GROUP TRUCK EQUIPMENT og RINGFEDER POWER TRANSMISSION, bliver koncernen nu delt i tre divisioner:
- Truck Equipment - vil via sine egne stærke varemærker blive en internationalt førende leverandør af koblingsudstyr til lastbiler med tunge påhængsvogne. Divisionen står for 50 % af det globale marked i kraft af mærkerne Ringfeder og VBG. Onspot og Armaton er komplementære mærker.
- Trailer Equipment - vil via sine egne stærke varemærker blive en internationalt førende leverandør af udstyr til påhængsvogne. Divisionen står for mere end 50 % af det globale marked for skydetag i kraft af mærkerne Edscha Trailer Systems og Sesam.
- Power Transmission - vil via sine egne stærke varemærker blive anerkendt som globalt markedsførende i udvalgte nicher inden for mekanisk kraftoverførsel, energi og støddæmpning. Divisionen består af mærkerne Ringfeder, Gerwah og Ecoloc. Kunderne findes på så vidt forskellige markeder som byggeri, maskiner, kraftværker og mineindustri.
Førende mærker - ambition om fortsat vækst
Hver division består af internationalt førende mærker inden for hver deres markedsniche. Det er ambitionen at vokse yderligere inden for alle områder.
"I de seneste år har vi styrket vores kundefokus og skabt en effektiv produktionsstruktur for at kunne drage fordel af de nye muligheder på markedet. Opdelingen af driften i separate divisioner er en naturlig fortsættelse af denne proces. Det gør det muligt for os mere præcist at imødekomme vores forskellige kundegruppers behov," siger Anders Birgersson.
Største investering i forskning og udvikling nogensinde
Ud over den nye organisation med et klarere fokus på hver kundegruppe og markedsniche bliver der investeret betydeligt i produktudvikling i divisionerne Truck Equipment og Trailer Equipment. Ambitionen er at udvikle morgendagens løsninger.
"Vi er i gang med at implementere den største investering i produktudvikling nogensinde i både Truck Equipment og Trailer Equipment. Vi vil også være førende inden for udvikling i fremtiden. Derfor arbejder divisionerne lige nu på næste generation af løsninger inden for hvert deres felt," siger Anders Birgersson.
Erfarne ledere i hver division
Per Ericson er udnævnt til divisionschef for Trailer Equipment med hovedkontor i Krefeld, Tyskland, mens Anders Erkén er udnævnt til divisionschef for Truck Equipment med hovedkontor i Vänersborg, Sverige.
"Per Ericson og Anders Erkén er to erfarne ledere i deres respektive kunde- og produktsegmenter. Der er en stor mængde knowhow i divisionerne samt en tradition for god kundeservice og høj produktkvalitet, som vi har til hensigt at bygge videre på ved hjælp af en stor og langsigtet indsats rettet mod vores forskellige kundegrupper," sider Anders Birgersson.
Divisionen Power Transmission vil fortsætte som i dag med Thomas Moka som divisionschef og med nyt hovedkontor i Gross-Umstadt, Tyskland.
Billedtekst:
Ifølge Per Mikkelsen, der er direktør i VBG's danske datterselskab, skal den ny organisationsstruktur muliggøre øget fokus på langsigtede kundefordele.
Relevant information
http://www.vbggroupsales.dk
Firma
VBG Group Sales A/S
Industribuen 20-22
5592 Ejby,
Danmark
20 94 84 74
20 94 84 74
http://www.vbg.dk