Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/05-16   -   Pressemeddelelse

Innovative nyheder fra Volvo og Mercedes

En række mærker fremviser nyskabelser på årets største transportmesse.

Der ventes meget nyt på årets største transportudstilling, Vestfyn Trækker 2016, der afholdes ved motorvej E20 fra den 27. til 29. maj. Også på lastbilfronten, hvor blandt andet Volvo og Mercedes fremviser produktnyheder.

- Vores samarbejde med MCH Messecenter Herning sikrer Danmark et udstillingsvindue for lastbilnyheder hvert eneste år. Det giver god mening, for siden seneste Herningmesse er der kommet en del nyt fra bilproducenterne, forklarer Vestfyn Trækkers arrangør, administrerende direktør Per Mikkelsen fra VBG GROUP.

Ny Mercedes til ekstreme vejforhold

På Mercedes' stand er der danmarkspremiere på en helt ny generation af den terrængående, firehjulstrukne minilastbil Unimog, som blandt andet er velegnet til autohjælp, vejservice samt entreprenør- og krankørsel.

- Den kan køre i selv de mest ekstreme terrænforhold. Unimog koster ikke mere end en traktor og har et væld af anvendelsesmuligheder. Derfor er dens potentiale stort, forklarer salgskonsulent Jesper Østergaard.

Desuden præsenterer Mercedes trækkeren Actros 2551 LS med en ny motortype, der sparer mindst tre procent brændstof i forhold til tidligere modeller.

Volvoer med hævbar tandemaksel

Volvo viser hele lastvognsprogrammet på messen - dels på Autohuset Vestergaards stand, dels på opbyggernes stande. Man kan også se nærmere på en bil med hævbar tandemaksel, som en del af mærkets trækker- og forvognsprogram nu kan leveres med.

- Tandemakselløft er en revolutionerende ny funktion, der konstant sikrer effektiv kørsel. Det giver mulighed for at kombinere trækkraft og lastkapacitet med køreegenskaber og effektivitet. Samtidig opnås brændstofforbrug og venderadius på linje med en almindelig bogiebil, fortæller teknisk supporter Peter Madsen.

Scania sætter fokus på brugt

For første gang udstiller Scania også brugtbiler på Vestfyn Trækker, og samtidig fremvises forskellige muligheder for opgradering og modernisering af vognmændenes nuværende flåder.

- Det handler om total cost of ownership og om at finde den helt rigtige samlede løsning til den enkelte vognmand. I nogle tilfælde er det klogeste at udskifte en del af flåden med nyere brugte modeller, hvor toppen allerede er taget af afskrivningen, og i andre tilfælde vil det optimale være at eftermontere eksempelvis Communicator flådestyring i eksisterende biler, siger Lars Jessen, der er Used Vehicle & Rental Manager hos Scania Danmark.

Fakta

Vestfyn Trækker - Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen kan man møde 150 udstillere - herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og medier. Messearealet er udvidet til 55.000 kvadratmeter.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
Pressekontakt
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

VBG Group Sales A/S
Industribuen 20-22
5592 Ejby, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.vbg.dk

Modtag nyheder fra VBG Group Sales A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater