Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/02-12   -   Pressemeddelelse

Fødevarevirksomheder vil have individuelle truckløsninger

For at opnå højere effektivitet på lageret efterspørger fødevarebranchen i stigende grad individuelle løsninger til intern transport. Samtidig stilles der øgede krav til truckløsningernes ergonomi og øvrige bidrag til et godt arbejdsmiljø.

--

Fødevaresektoren fokuserer på mere effektive processer og bedre arbejdsmiljø på lagrene. Det er oplevelsen hos Walsted Truck, der leverer kundetilpassede interne transportløsninger og producerer nogle af verdens eneste trucks med to trækkende hjul i stedet for blot ét.

- Fødevarebranchen prioriterer i stigende grad løsninger, der sikrer bedst mulig tilbagebetaling på den lange bane. Flere ønsker en konstruktion, der er individuelt designet med henblik på højere effektivitet og bedre arbejdsmiljø på det enkelte brugssted. Samtidig sættes udbudsprisen i forhold til, om produkterne forventes at have en levetid på 5 eller 25 år, siger direktør Michael Walsted, der er 4. generation i virksomheden.

Som eksempel nævner han den elektronisk styrede ostevender, man netop har leveret til Arla Foods' mejeri i Kvibille, Sverige. - Stableren har to gaffelsæt, som løfter forme med 600-1000 kg ost af transportbåndet. Herefter roterer den ostene 180˚ og kører dem til oplagring. Stableren er dimensioneret efter fabrikkens rum, og styringerne er placeret i en vandtæt boks. Ventilen er inddækket for optimal holdbarhed og hygiejne i brugsmiljøet med 25 % saltmættet luft. Alt i alt en individuel løsning, der både giver øget effektivitet, hygiejne og levetid.

Coop opdaterer trucks for bedre effektivitet og arbejdsmiljø

Coop Danmark var blandt de første herhjemme, der for alvor satsede på individuelle løsninger til intern transport. Vedligeholdelseschef Martin Kramme fortæller, at virksomheden allerede i halvfjerdserne købte ca. 1100 skræddersyede trucks. - I 1995 skulle de første udskiftes, og vi lagde en ordre på yderligere 500 Walsted-trucks.

Med en 2010-omsætning på 42,5 mia. kr. er Coop landets største fødevareleverandør, og enorme varemængder bliver hver dag flyttet på de syv lagre, der forsyner kæderne Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly. Derfor har man ifølge Martin Kramme vedvarende fokus på at optimere forsyningskæden og den interne logistik. - Butikkernes bestillinger bliver indlæst i vores lagersystem. Herefter får lagerekspedienterne efter princippet 'pick by voice' oplæst én vare ad gangen og kører trucken dertil. Varen placeres på pallen, og ekspedienten melder 'klar', hvorefter han får næste vare oplæst, siger vedligeholdelseschefen, der netop har opgraderet sine hundredvis af Walsted-trucks.

- Dels fik vi gearet motorerne, så trucksene kan køre stærkere, og dels er de i tæt samarbejde med vores arbejdsmiljøorganisation blevet ergonomisk modificeret på en lang række områder. Vores ekspedienter bruger 40 % af deres tid på trucksene, så det er vigtigt, at ryggen belastes mindst muligt, og at ledskader forebygges.

Vil gerne betale ekstra for specialløsning

Michael Walsted nævner 3-Stjernet, Danish Crown og Tulip samt de tyske pølsefabrikker Heinrich Nölke og Stockmeyer som nogle af de fødevarevirksomheder, der har prioriteret en skræddersyet løsning. Også DK-Foods, der ugentligt leverer toppings til over 2 mio. pizzaer, kører med Walsted-trucks.

- Vi vil kun have trucks i rustfrit stål og med servostyring, så for os var det oplagt at betale ekstra for at få en specialløsning med lang levetid, der kører hurtigere og trækker bedre. Med dobbelthjulstrækket er køresikkerheden i top, og opbygningen er unik for at dække særlige brugsforhold og behov hos os. Vi kører med 400-1000 kg pr. løft, og bredden og længden på gaflerne matcher vores specielle pølsestativer, forklarer produktionsdirektør Steffen Ramsgaard.

--

Fakta

Walsted Truck A/S i Kolding har siden 1980 produceret pallevogne og stablere til fødevarebranchen og den farmaceutiske industri. Mange af produkterne er med tohjulstræk og servostyring, og de fleste leverancer er kundetilpassede med udgangspunkt i generiske komponenter og virksomhedens 18 basisprodukter.

Stablerne fås med enkelt-, dupleks- og tripleksmaster samt med fuldt friløft og hastigheder på op til 12 km/t. Der fremstilles pallevogne med en kapacitet fra 500 til 3500 kg og stablere fra 500 til 1500 kg samt med op til 6 meter i løftehøjde.

Produkterne, der forhandles i 92 lande, er konstrueret med henblik på bedre arbejdsmiljø og effektivitet samt optimal driftssikkerhed. De rengøringsvenlige overflader i rustfrit stål bidrager til optimal hygiejne.

--

Billedmateriale

Foto 1: Ostevenderen til Arla Foods i Sverige er et godt eksempel på en individuel truckløsning, der bidrager til mere effektive interne processer. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/WST/WST-FIT1.JPG

Foto 2: Den nye stabler til Arla har to gaffelsæt, som løfter forme med 600-1000 kg ost af transportbåndet. Herefter roterer den ostene 180˚ og kører dem til oplagring. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/WST/WST-FIT2.JPG

Foto 3: Stableren SBE/SIR 92 med initialløft benyttes allerede på en række af Arlas fabrikker. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/WST/WST-FIT3.JPG

Foto 4: Flere ønsker en truckkonstruktion, der er individuelt designet med henblik på højere effektivitet og bedre arbejdsmiljø på det enkelte brugssted. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/WST/WST-FIT4.tif

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver ved af klikke fra ovenstående placeringer.

Relevant information

http://www.walsted.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Walsted Truck A/S
Ambolten 18
DK-6000 Kolding, Danmark

  (+ 45) 20 94 84 74
  (+ 45) 20 94 84 74

http://www.walsted.com

Modtag nyheder fra Walsted Truck A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater