Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/12-12   -   Pressemeddelelse

Solrød-borgmester på besøg hos lokale virksomheder

Hvad er vigtigt for dig og din virksomhed i kontakten med Solrød Kommune?

Med det spørgsmål har borgmester Niels Hörup og administrerende direktør Henrik Winther Nielsen indledt en besøgsrunde hos lokale virksomheder. Formålet er at undersøge, hvad virksomhederne lægger vægt på i forhold til kommunen. Forud for besøgsrunden har Solrød Kommunes Byråd givet hinanden håndslag på, at erhvervsområdet skal undersøges nærmere forud for budgetdrøftelserne næste år.

Med Solrød Kommunes vision om at være en dynamisk kommune er det oplagt at tage en dialog med virksomhederne om deres oplevelser af samspillet med Solrød Kommune, på samme måde som vi systematisk undersøger borgernes tilfredshed med kommunen, udtaler borgmester Niels Hörup.
Dansk Industris undersøgelse af Lokalt Erhvervsklima kårer Solrød Kommunes "kommunale rammevilkår" for at drive virksomhed som de tredje bedste i Danmark. De kommunale rammevilkår dækker over en række statistiske faktorer som erhvervsfrekvens, kommunens brug af private leverandører, mængden af erhvervsbyggeri i kommunen samt størrelsen på eventuel dækningsafgift. Solrød Kommune fremhæver blandt andet erhvervsfrekvens, og virksomhederne oplever, at det, at de ikke betaler dækningsafgift, er erhvervsvenligt sammenlignet med øvrige kommuner i hovedstadsområdet.

Solrød Kommune har altid haft et større antal økonomisk solide virksomheder indenfor kommunegrænsen, selvom Solrød er mest kendt som bosætningskommune. Vi oplever, at mange lokale virksomheder ønsker at blive i Solrød Kommune, når de oplever vækst og har behov for at udvide. I den situation går vi i dialog med virksomhederne og ser på de konkrete muligheder, fortsætter borgmesteren.

En af årsagerne kan være at Solrød Kommune er helt i top, når det kommer veluddannet arbejdskraft. Det kan ifølge borgmester Niels Hörup skyldes kommunens aktive bosætningspolitik, som vurderes at være medvirkende til at have tiltrukket ressourcestærke og veluddannede borgere gennem årene.

Besøgene hos små og store virksomheder i kommunen er med til at give os mere konkret viden om, hvordan virksomhedernes vækst og udvikling kan understøttes og hvad virksomhederne lægger vægt på i forhold til kommunen, udtaler borgmester Niels Hörup, og fortsætter 'De foreløbige tilbagemeldinger peger blandt andet på, at der tidligere har været en udfordring med byggesagsbehandlingen'. Til imødekommelse af den udfordring indførte Solrød Kommune cirka et år siden forhåndsdialogmøder med virksomhederne. Møderne går forud for indgivelse af ansøgninger på erhvervsbyggeri i kommunen. På sådanne møder tilbydes ansøgeren sparring om sin ansøgning med en af kommunens byggesagsbehandlere. 'Virksomhederne giver positiv feedback på forhåndsdialogmøderne og den gensidige forventningsafstemning og det er dejligt, at opleve kommunens initiativ på området for byggesagsbehandling give merværdi for de lokale virksomheder', afslutter borgmester Niels Hörup.
Det samlede resultat af virksomhedsbesøgene vil indgå som en del af grundlaget for Byrådets drøftelser om Budget 2014-2017.

For politiske kommentarer kontakt borgmester Niels Hörup 5618 2001
For yderligere information kontakt udviklings- og direktionskonsulent Ditte-Lene Sørensen 5618 2010


Relevant information

http://www.solrod.dk


Pressekontakt


Firma

Solrød Kommune
Solrød Center 1
2680 Solrød , Danmark

  56182010
  56182010

http://www.solrod.dk

Modtag nyheder fra Solrød Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater