08/03-13
-
Pressemeddelelse
Solrød Kommunes Erhvervsklima til debat
DI og Solrød Kommune inviterer til en dialog om kommunens erhvervsklima på et netværksmøde for lokale virksomheder
Solrød Kommunes Byråd har ERHVERV som fokusområde i 2013. Flere virksomheder med adresse i Solrød Kommune har i løbet af efteråret 2012 modtaget borgmester Niels Hörup og adm. direktør i Solrød Kommune Henrik Winther Nielsen på besøg til en kop kaffe og en dialog om, hvordan det opleves at drive virksomhed i Solrød Kommune. I december indledte Niels Hörup et informationsmøde for nye iværksættere i kommunen med et "velkommen og tak fordi I tager springet" og sendte dermed et tydeligt signal til iværksættere og erhvervsdrivende om, at det lokale erhvervsliv har en vigtig rolle at spille i kommunen.
Morgenmøde 20. marts 2013
Nu får de lokale erhvervsdrivende lejlighed til i samspil med andre erhvervsdrivende at drøfte, hvordan det er at drive virksomhed i Solrød Kommune. Onsdag d. 20. marts kl. 8.00 danner Solrød Gymnasium rammen om et Dialogmøde om Solrøds Erhvervsklima, der er arrangeret i samarbejde mellem Solrød Kommune, DI Roskilde/Køge Bugt samt Greve-Solrød Erhvervsservice. Programmet rummer indlæg fra Borgmester Niels Hörup om kommunens eget syn på sig selv som 'erhvervskommune', mens underdirektør i DI Hanne Skou fremlægger en analyse af Solrød Kommunes erhvervsklima set fra erhvervslivets perspektiv. Lokalformand Niels Hermansen i DI Roskilde / Køge Bugt giver en betragtning på erhvervsvilkårenes praktiske betydning i lokalområdet. Arrangørerne meddeler, at der er plads til 100 deltagere, og at man ønsker bred deltagelse fra lokale virksomheder i Solrød Kommune.
Læs mere om tilmelding og deltagelse på www.solrod.dk
For kommentarer:
Borgmester Niels Hörup 5618 2001, borgmester@solrod.dk
Yderligere oplysninger:
Ditte-Lene Sørensen, 5618 2010, dls@solrod.dk
Relevant information
http://www.solrod.dk