Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/02-10   -   Pressemeddelelse

Forum 100 % et tværsektorielt og uafhængigt forum for ungdomsuddannelserne er stiftet

Et nyt forum, "Forum 100 %, der går på tværs af alle ungdomsuddannelsesinstitutioner har afholdt stiftende generalforsamling. I forumet deltager forskellige aktører inden for ungdomsuddannelserne samt forskere med viden om læring, unge og uddannelse. Foreningen vil sætte forskning og debat i gang på tværs af de enkelte uddannelsesområder. Ungdomsuddannelserne har behov for faglig og pædagogisk uafhængig og kvalificeret dokumentation i den offentlige debat.

Udgangspunkt for foreningen er, at det er et meget stort og alvorligt problem, ikke alene for samfundet, men også for de unge, at så mange af dem ikke får uddannelse eller bliver marginaliserede på anden vis. Kvaliteten, det faglige og det pædagogiske indhold i uddannelserne bør komme i første række.

Derfor har vi taget initiativ til at skabe et forum, der kan virke for en ændring og humanisering af de grundlæggende forhold i ungdomsuddannelsessystemet.

Navnet "Forum 100 %" skal signalere, at vi naturligvis må sigte efter at komme op på 100 % unge, der får uddannelse! Ingen unge skal i princippet og på forhånd efterlades uden en uddannelse, men det er muligt, at nogle unge skal tage uddannelse i andre rytmer, rammer og rækkefølger end det store flertal. 100 % betyder også, at alle unge, der ønsker ungdomsuddannelse, er en del af et samlet forskningsfelt.

Foreningens idegrundlag bygger på, at der er brug for et tæt samarbejde og udveksling af viden mellem forskningen, de forskellige typer af uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Det er formuleret som en fælles vision for det nye forum, at deltagerne ser bort fra egne institutions- og organisationsinteresser. Visionen er, at der tales om pædagogisk og fagligt indhold i uddannelserne på tværs ud fra en balance mellem samfundets behov og de unges interesser og forståelsesformer.

"Forum 100 %" ønsker at skabe debat via formidling af viden og praktisk erfaring, også i forhold til aktuelle politiske debatter. Der vil blive arrangeret seminarer og konferencer, igangsat forsknings- og udviklingsprojekter og udgivet bøger og antologier.

En bedre dokumentation af indholdet i ungdomsuddannelserne skal danne et bedre beslutningsgrundlag for etablering af nye uddannelser eller ændringer af de eksisterende. Målet er at flest mulige unge får en reel mulighed for at få den uddannelse, der matcher deres evner og forventninger til gavn for den enkelte og for samfundets interesser.

Direktør Finn Arvid Olsson, Erhvervsskolen Nordsjælland, er valgt som formand for foreningen og Rektor Kurt Trangbæk, Roskilde Gymnasium, som næstformand. Ulla Eriksen er blevet daglig leder af Forum 100 %, og foreningen får hjemsted på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød.

Det nye forum vil snarest blive åbnet op for indmeldelse mod betaling af kontingent april 2010-april 2011: kr. 12.000,-. Uddannelsesinstitutioner kan melde sig ind som institutioner. Organisationer melder sig ind selvstændigt og ikke på vegne af andre organisationer/institutioner.

Henvendelse kan ske til:

Finn Arvid Olsson, mobil 24869915
Birger Hørning, mobil 40287100
Kurt Trangbæk, mobil 27291456
Birgitte Vedersø, mobil 21279020
Ulla Eriksen, mobil 40 25 86 06

Bestyrelse/initiativtagere i Forum 100 % er:

Per Skovgaard Andersen, direktør, Erhvervsskolernes Forlag, Mobil 40250218
Ane Buch, direktør, Håndværksrådet, Mobil 40531153
Ulla Eriksen, leder, Forum 100 %, Mobil 40258606
Else Erikstrup, direktør, Uddannelsescenteret i Roskilde, Slagteriskolen, Mobil 20431879
Anne Frausing, rektor, HFC Efterslægten, Mobil 51151280
Birger Hørning, direktør, HANSENBERG, Mobil 40287100
Knud Illeris, professor, Simonsen og Illeris, Rådgivende Pædagoger, Mobil 20671277
Claus Jensen, rektor, Faaborg Gymnasium, Mobil 20466849
Vibeke Johnsen, afdelingsforstander, Erhvervsskolen Nordsjælland, Mobil 20197818
Annette Ernst Lauridsen, direktør, Aarhus tekniske Skole, Mobil 22234595
Finn Arvid Olsson, direktør, Erhvervsskolen Nordsjælland, Mobil 24869915
Charlotte Poulsen, forstander, Humanica, Mobil 20101447
Birgitte Simonsen, professor, leder af CeFU, Mobil 20671277
Keld Skovsgård, vicedirektør, Tech College Aalborg, Mobil 25266161
Kurt Trangbæk, rektor, Roskilde Gymnasium, Mobil 27291456
Lars Ulriksen, lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Birgitte Vedersø, rektor, Alssundgymnasiet Sønderborg, Mobil 21279020


Relevant information

http://www.esh.dk


Pressekontakt


Firma

Forum 100 procent
Milnersvej 44 - 48
3400 Hillerød, Danmark

  40 28 71 00
  40 28 71 00

http://www.esh.dk

Modtag nyheder fra Forum 100 procent på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater