Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/10-11   -   Pressemeddelelse

75-årsdagen slås fast

Den har vundet prestigefyldte designpriser og fået sin egen plads i udstillingen på Museum of Modern Art i New York. Nu fylder verdens mest solgte hæftemaskine 75 år.

Rapid blev startet i 1936 i den svenske provinsby Hestra. Manden bag var den dengang 20 årige grundlægger Olle Westlund, som under navnet Rapid producerede alt fra papiromslag og rationeringsmærker til hårcurlere og cykelpumper.


Da grundlæggerens leverandør af hæftemaskiner blev bombet under krigen, besluttede Westlund sig for at lave sine egne hæftemaskiner. Resten er historie.

Verdens mest solgte
I dag er Rapid en af verdens førende mærkevarer, og findes i over 130 lande. Klassikerne K1 og K2, som har samme design og funktion som da de blev lavet første gang i 1944, er bestsellere på verdensplan. Sidste år blev varemærket så indlemmet i Esselte-koncernen.

- Rapid har en klart ledende position på det europæiske marked, og vi er stolte af at have et så stærkt brand under Esselte-paraplyen. Nu ser vi frem til yderligere 75 spændende år, siger Jørgen Foley Administrerende Direktør, Esselte Danmark.

Designklassikere
Rapid kombinerer æstetik, kvalitet og funktion på en unik måde. Designklassikere K1 og K2 er lavet af stål af højeste kvalitet og er udformet med kvalitet og brugervenlighed i højsædet. Hæftemaskinerne har vundet en række prestigefyldte designpriser og har endda fået sin egen plads i udstillingen på Museum of Modern Art i New York.

- Esselte og Rapid er, og har altid været, dedikerede til kvalitet, design og innovation. Det er noget vi vil vi fortsætte med. I løbet af 2011 lanceres flere nye innovative produkter fra Rapid, både elektriske og manuelle, og vores håb er, at de en dag vil få samme status som sine forgængere K1 og K2, afslutter Foley.

Relevant information

http://www.esselte.dk


Pressekontakt


Firma

Esselte Danmark
Smedeholm 10
2730 Herlev, Danmark

  38 16 78 00
  38 16 78 00

http://www.esselte.dk

Modtag nyheder fra Esselte Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire