02/07-15
-
Pressemeddelelse
Uge 31 får P20 som hovedsponsor
Deltagerne i de mere end 100 gratis aktiviteter i Uge 31 i Hornbæk vil kunne prøve P20 solcreme gratis, og der vil også være masser af P20-præmier at vinde.
Solen plejer at skinne fra en blå himmel, når den nordsjællandske badeby Hornbæk inviterer alle til at komme og deltage i de over 100 gratis aktiviteter, fra tennis til yoga på stranden, i Uge 31. Derfor er arrangørerne bag Uge 31 både glade for og stolte over at kunne præsentere netop P20, den dansk-producerede solbeskyttelse, som hovedsponsor.
P20 er både udviklet af og produceres lokalt af familievirksomheden Riemann i Hillerød
P20 er en sollotion og solspray, hvis meget vandfaste formulering gør den til den optimale solbeskyttelse for alle, lige fra børnefamilier til folk inden for elite- og ekstremsport, hvor alt udstyr overvejes nøje.
Fordelen ved P20 er, at den giver op til 10 timers beskyttelse med én grundig påsmøring.
- Der er tale om det perfekte match. De mange aktive familier i Hornbæk passer lige ind i vores målgruppe. Og så synes vi, at Uge 31 er et superhyggeligt arrangement med masser af strandliv, hvor folk i fred og ro kan stifte bekendtskab med vores produkt, siger P20s marketing manager Gitte Wahlström. Hun kommer selv til Hornbæk med sin familie for at deltage i Uge 31.
I Uge31-sponsoratet indgår, at deltagerne kan få lov at prøve P20-produkterne gratis, og der vil også være muligt at vinde P20-produkter. Desuden vil man kunne se P20s logo på de beachflag, der viser vej til de mange aktiviteter. Og endelig vil der være P20 t-shirts til de frivillige, der står klar til at hjælpe under ugen, hvad enten det er i informationshuset eller med at dele programmer ud.
Det er første gang P20 er hovedsponsor på et arrangement. Men det bliver svært at undgå, at stifte bekendtskab med det danske solprodukt, som lige nu kører en stor kampagne på TV2 og også er medsponsor på TV2 på Tour, TV2s dækning af Tour de France. P20 er i år også medsponsor på Langelandsfestivalen, Alt for Damernes Løb og Danish Police Tour, Cycling Planet-løbene og Beach Volley Grand Slam på Bellevue ved København.
P20 sponsorerer også sportsudøvere, blandt andre Danmarks nye kvindelige cykelhold, Team P20, som er samlet af træningsguruen Rikke Laursen. Holdet består foruden Rikke selv af Sophie Fjellvang-Sølling, Rikke Bak Dalgaard, Tina Hostrup, Stine Borggaard.
- Vores første løb er The Danish Police Tour, som i form minder om Post Danmark Rundt. 800 km over 5 dage med over 150 stærkt kørende politifolk. Med så meget tid i solen er det jo heldigt at vores sponsor er P20 Sun Protection, siger Sophie Fjellvang-Sølling. Til efteråret stiller pigerne blandt andet op til 24 timers Le Mans på Ballerup Superarena.
Rikke Laursen kickstarter den 27. juli Uge 31 med nyttig info, tips og tricks - og et effektivt træningsprogram, du kan tage med hjem.
DE 5 SOLRÅD:
Selv om P20 yder meget holdbar og vandfast beskyttelse, anbefaler P20s marketingchef Gitte Wahlström, at man følger de gængse solråd:
- Søg skygge mellem kl. 12 og 15
- Brug let tøj og solbriller
- Brug en god solcreme, når UV indekset er over 3 (fra april til september)
- Udsæt aldrig spædbørn eller småbørn for direkte sollys
- Sluk solariet!
Læs mere om P20, og hvordan du bedst beskytter dig mod solens skadelige stråler på
hjemmesiden www.p20.dk
Læs mere om Uge 31 i Hornbæk på Facebook - "Uge 31 i Hornbæk"
Praktisk info:
For yderligere oplysninger vedr. Uge 31:
Medarrangør Ann Christin Mahrt - mobil 20 25 60 69
Medarrangør Tanja Bendixen Kryger - mobil 60 13 32 21
Fællesmail - uge31@sol.dk
For yderligere oplysninger om P20:
Marketing manager Gitte Wahlström på mobil 20 23 24 07 eller mail gw@riemann.dk
Pressekontakt
Ann Christin Mahrt
Arrangør
20 25 60 69
Tanja Bendixen Kryger
Arrangør
60 13 32 21