Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/05-12   -   Pressemeddelelse

Invitation til historisk begivenhed

Der skrives historie, når de 3 første Holgere uddeles den 31. maj i år. Det er nemlig første gang, at Helsingørs kreative netværk, Holgerne, priser personerne/virksomhederne bag de bedste og mest innovative projekter, der blev udviklet i Helsingør kommune i 2011. Ialt konkurrerer 28 projekter om de 3 Holgere.

Samtlige projekter er blevet vurderet af en dommerkomite bestående af en række af landets mest innovative frontløbere: John Raabo Nielsen fra Coloplast, minister Martin Lidegaard, designerne Kasper Salto og Thomas Sigsgaard samt gadgeteksperten og programredaktøren Nikolaj Sonne.

Priserne uddeles som før nævnt torsdag den 31. maj kl. 14, og det er Kulturværftet, der danner rammen om den historiske begivenhed. Vinderprojekterne og modtagerne af de 3 Holgere kendes ikke i skrivende stund. De afsløres først i eftermiddagens løb af formanden for Beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Helsingør, Hans Andersen. Han vil også overrække diplomer og Holgerstatuetter til vinderne.

Vi håber, at du har mulighed for at deltage i arrangementet, hvor der vil være rig lejlighed til at møde flere af de innovative mennesker, der står bag de 28 konkurrenceprojekter samt repræsentanter fra dommerkomiteen.

Dato: 31. maj 2012. Tidspunkt: Kl. 14. Lokalitet: Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør. Anledning: Uddeling af historiens første Holgere til virksomheder/personer bag de 3 mest innovative projekter, der er udviklet i Helsingør kommune i 2011.

Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

Konstantyner
Nordre Strandvej 119E
3150 Hellebæk, Danmark

  49 70 70 80
  49 70 70 80


Modtag nyheder fra Konstantyner på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater