Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/05-12   -   Pressemeddelelse

Ny forbrugerportal sætter fokus på landets advokater

At finde den rette advokat kan for mange borgere være en udfordring. Advokat Etik er Danmarks nye borgerportal som gennem information, nyhedsformidling, debat og dialog kan hjælpe danskerne med finde den bedst mulige hjælp hos landets mere end 6.000 advokater.

Hos Advokat Etik kan brugerne finde den rette advokat på sitets avancerede søgemaskine, brugerne kan udveksle erfaringer, give gode råd og uddele ros og ris til den eller de advokater, der har varetaget deres interesser. Og så kan brugerne på Advokat Etik både se, hvor mange og hvilke klagesager den enkelte advokat eventuelt har haft gennem de sidste 5 år, ligesom aktuelle og samfundsrelevante klagesager vil kunne følges "live" på hjemmesiden.

"Langt størstedelen af den danske advokatbranche er dygtige, seriøse og hårdtarbejdende folk. Men - som i alle andre brancher - er der selvfølgelig også brådne kar og nogen, der er dygtigere end andre. Vi mener det er rimeligt, at borgerne får lejlighed til at få fuld gennemskuelighed, før de engagerer en advokat til 2500 kroner i timen ex. moms", fortæller Michael Teschl, der er redaktør for den nye brancheportal.

Advokat Etik giver også advokatbranchen mulighed for at komme til orde. De enkelte advokater og advokatfirmaer får på Advokat Etik mulighed for selv at redigere egne profiler samt mulighed for at gå i dialog med brugerne.

"Advokatetik.dk er en uafhængig portal og vores mål er at skabe en platform, hvorfra borgerne kan søge hjælp og dele erfaringer. Men det er vigtigt for os, at alle parter bliver hørt i debatten. Og selvom Advokatsamfundet ikke tilbyder borgerne det samme på deres hjemmeside, skal advokatbranchen selvfølgelig have mulighed for at komme til orde hos os. Det gavner borgerne - og det er dem det handler om på Advokat Etik", fastslår Michael Teschl.

Udover Advokat Etik vil danskerne over de næste 24 måneder blive introduceret til en række nye borgerportaler, som under den fælles hjemmeside etikportalerne.dk vil yde branchebistand formidle branchenyheder og skabe debatforaer mellem borgerne og brancherne.

Indtil videre vil følgende brancher (og fagområder) få deres eget site:

Advokat Etik - Revisor Etik - Bank Etik - Sundheds Etik - Forsikring Etik - Politiker Etik

"Etik Portalerne er skabt med ét eneste formål - at skabe gennemskuelighed for forbrugerne og hjælpe dem, når de har behov for hjælp. For den almindelige dansker kan det være en jungle at finde rundt i, når man har brug for hjælp til spørgsmål om økonomi, jura, forsikringer og sundhed. Det mener jeg simpelthen ikke er rimeligt, fordi netop de emner udgør så væsentlige dele af vores alle sammen tilværelse," fastslår Michael Teschl.

Hjemmesiden www.advokatetik.dk går i luften fredag den 25. Maj 2012 kl. 08:00.


Relevant information

http://www.advokatetik.dk


Pressekontakt


Firma

Etik Portalerne ApS
Lotusvej 58
2300 København S, Danmark

  31130305
  31130305

http://www.advokatetik.dk

Modtag nyheder fra Etik Portalerne ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater