Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-09   -   Pressemeddelelse

Markante besparelser på miljø og elregning

Nyt anlæg reducerer CO2-udledning og elforbrug med op til 15%

Med efterårets klimakonference lige om hjørnet, skærpes kampen for at nedbringe CO2-udledningen. Skal Danmark opfylde sin del af Kyoto-protokollen og dermed reducere CO2-udledningen med 21% i år 2012, skal der sættes effektivt ind. Et nyt produkt på det danske marked, powerPerfector, viser et særdeles markant og lovende besparelsespotentiale.

"Elektrisk udstyr er ofte i drift ved højere spændinger, end hvad der er behov for. Det giver et stort energispild", fortæller Preben Nielsen, direktør i Tele & Data, der forhandler powerPerfector i Danmark. "Ved at installere powerPerfector - som er en strømbesparende enhed - mellem fordelingstavle og målerskab, optimeres spændingsniveauet i forhold til det reelle behov. Det giver en besparelse i CO2-udledningen og elforbruget på helt op til 15%".

Gennemprøvet og veldokumenteret effekt
powerPerfector, der er en japansk opfindelse, er den eneste enhed på markedet, som optimerer spændingen for et helt forbrugssted, og effekten er veldokumenteret. Siden starten af 1990'erne er anlægget installeret i virksomheder og institutioner over hele verden. I England, hvor powerPerfector har været på markedet de seneste 8 år, er der opnået opsigtsvækkende resultater. Her har kunderne tilsammen sparet næsten 160 mio. kg CO2 og 300 mio. KWh - svarende til knapt 23 mio. pund.

Spændende nyt produkt på markedet
"powerPerfector er et meget spændende nyt produkt på markedet. Viser det sig, at det kan leve op til de erfaringer, der allerede er gjort i fx England, er der næppe tvivl om, at det kan have en mærkbar effekt på energi- og miljøbesparelser, hvis virksomheder og institutioner installerer anlægget", siger Jens Chr. Sørensen fra Teknologisk Instituts division for energi og klima. Han forklarer:

"I dag opererer vi med større spændinger end for bare 10-15 år siden. Bl.a. fordi vi i højere grad følger internationale normer, hvor apparater produceres til andre spændinger. Det giver ofte et unødvendigt merforbrug af el. Det gør selvfølgelig powerPerfector og dens strømbesparende egenskaber interessant. Selve teknologien bag powerPerfectors optimering af strømforbruget er ikke nogen ny opfindelse, men det interessante er, at den kombinerer denne egenskab med et meget lavt egetforbrug af el - at den så at sige ikke bruger energi på at reducere energi - hvilket er nyt".

I øjeblikket samarbejder Tele & Data med Teknologisk Institut omkring både felt- og laboratorietest af produktet.

Kort tilbagebetalingstid og ingen vedligeholdelse
Siden introduktionen af powerPerfector i Danmark er der solgt 13 anlæg til primært offentlige institutioner. Men med en tilbagebetalingstid på bare 24-60 måneder, en levetid på 30 år og ingen vedligeholdelsesomkostninger vurderer Preben Nielsen fra Tele & Data, at produktet i løbet af kort tid vil nå ud til mange flere. Det er fx interessant for ISO 14001 certificerede virksomheder og offentlige institutioner, som er underlagt konkrete sparekrav.

Fakta om powePerfector
- Enhed der installeres efter målerskabet
- Regulerer og optimerer elforbruget til det aktuelle behov
- Beskytter maskiner og elektrisk udstyr mod overspænding og harmonisk støj
- Japansk opfindelse lanceret i 1993
- Testet af Environmental Technology Center, Nottingham University (UK)

Besparelse og fordele
- Op til 15% reduktion af CO2-udledning
- Op til 15% besparelse i elforbrug
- Årligt afkast af investering på 20-50%
- Tilbagebetalingstid mellem 2 og 5 år
- Levetid på minimum 30 år
- Forlænger levetid på elektrisk udstyr
- Kræver ingen service eller vedligehold

Eksempler på installationer i Danmark
- Gentofte Hovedbibliotek
- Gribskov Rådhus
- Lyngby Svømmehal
- Lindelundsskolen, Brøndby
- Rosenlundskolen, Ballerup

Relevant information

http://www.teledata.dk



Pressekontakt


Firma

Tele & Data ApS
Dronninggårds Allé 68
2840 Holte, Danmark

  23 24 42 52
  23 24 42 52

http://www.teledata.dk

Modtag nyheder fra Tele & Data ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater