Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/10-06   -   Pressemeddelelse

Aubo skaber overblik

De fleste kender situationen. Der er masser af køkkenskabe- og skuffer, men selv om man prøver at holde orden, bliver man alligevel i tvivl om hvor sennepspulveret står? Og er der nu nok af de små muffinforme...?

Det problem har den jyske køkkenfabrikant Aubo Production A/S løst.
Et nyt element med i alt 12 kurve giver nemlig omgående overblik over indholdet i det høje skab. Dette gør elementet fremragende til alt fra madvarer, der ikke skal på køl, til diverse skåle og bøtter m.v..

Løsningen er ligeså enkel, som den er gennemtænkt. De seks af kurvene sidder fastmonteret på lågen og svinger med ud, når skabet åbnes. De andre seks kurve sidder på glideskinner i selve skabet, og glider med frem ved åbning af skabet. Det er altså slut med at skulle have hele overkroppen ind imellem hylderne for at finde pakken med de der papirsforme til muffins. De 6 bagerste kurve er ligeledes flytbare, så de nemt kan tilpasses højden på de ting, man ønsker at anbringe i dem.

Resultatet er et komplet overblik over indholdet i det høje skab - forfra. Overblikket kræver nemlig ikke, at du skal om på siden af elementet, sådan som tidligere udtrækselementer har gjort det. Desuden er det nemt for familiens børn at komme til for eksempel morgenmadsprodukter og brød. Det anbringes blot i "nå-højde".

Virksomheden i Aulum leverer skabene i 50 og 60 centimeters bredde.

---

AUBO Production A/S i Aulum blev grundlagt i 1985 af den vestjyske iværksætter Jens B. Bertelsen. Virksomheden sælger både færdige køkken- og badløsninger under mærket AUBO, samt GDS-produkter under varemærket KITBO. I dag er AUBO Production A/S en af de sidste selvejende danske køkkenproducenter.

Relevant information

http://www.aubo.dk


Pressekontakt


Firma

AUBO Køkken & Bad
Peder Skrams Gade 17
1054 København, Danmark

  97 47 35 00
  97 47 35 00

http://www.aubo.dk

Modtag nyheder fra AUBO Køkken & Bad på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire