24/07-09
-
Pressemeddelelse
Dansommers katalog 2010 er allerede på gaden
Danmarks førende feriehusformidler, dansommer, er allerede nu klar med det store hovedkatalog for 2010. Som noget nyt, har feriehusformidleren udviklet et energibesparende feriehuskoncept i Danmark under sloganet "Ferie på den grønne gren". Konceptet kan bookes til 2010 og her kan både lejere og ejere spare penge på strømforbruget samtidig med, at de beskytter miljøet.
I takt med at forbrugerne bliver mere og mere miljøbevidste, har dansommer introduceret et nyt feriehuskoncept under overskriften "Ferie på den grønne gren". "Det er bare en af vore nyheder i 2010", siger Torbjörn Fredman, dansommers chef for Skandinavien.
På dansommers mange lokalkontorer er man allerede klar til at tage imod bestillinger til 2010. Man ved at de bedste huse ryger først, så det gælder om at få ferien i hus, mens udvalget er størst. Samtidig har man lokal ekspertise ved hånden og mulighed for at køre rundt i området og udvælge sig sit drømmehus. Flere og flere benytter sig af dette, især da man uden gebyr, kan annullere indtil 01.12.09 - kort sagt er der alt at vinde og intet at tabe.
For yderligere information besøg www.dansommer.dk eller kontakt dansommers chef for Skandinavien, Torbjörn Fredman, på telefon 4013 0343.
dansommers kataloger kan bestilles på www.dansommer.dk eller ved direkte henvendelse på telefon 8617 6122.
NOVASOL A/S og dansommer A/S udgør NOVASOL Gruppen med hovedkvarter i Hellerup, Danmark. NOVASOL Gruppen har datterselskaber i 9 europæiske lande, inklusiv 40 servicekontorer i Danmark og resten af verden, og beskæftiger mere end 1.500 permanenteog midlertidige medarbejdere. Med over 25.000 feriehuse i 21 europæiske lande er NOVASOL Gruppen den største europæiske udbyder af feriehusudlejning. I 2008 sendteNOVASOL Gruppen 1,3 millioner personer på ferie. NOVASOL og dansommer er en del af Wyndham Worldwide (NYSE: WYN).
Relevant information
http://www.novasol.com