30/03-10
-
Pressemeddelelse
Ferien sydpå er billigere, end du tror
Det er meget billigere, at rejse syd på, end man tror, og hvorfor bruge sin ferietid på f.eks. at krydse Danmark i bil, når man kan tage flyet til Sydeuropa på næsten samme tid? Nu er det muligt at hoppe på flyet i både Ålborg og Århus, hvorfra lavprisselskaber bl.a. flyver til Malaga. Priserne er presset i bund, så nu er det ekstra attraktivt at holde ferie sydpå, og samtidig er priserne på ferieboliger i syden ikke nødvendigvis højere end i Danmark.
Mange tror, at det er dyrt at holde ferie under varmere himmelstrøg, men en smule research på internettet vil vise, at sådan forholder det sig ikke. Lavprisselskabet Ryanair, som for nylig startede flyvningen mellem Århus og Malaga, har meget fordelagtige priser til netop denne rute. NOVASOL udlejer feriehuse flere steder på Costa del Sol, og her glæder man sig over at Ryanair har åbnet den nye rute.
"Vi er meget glade for, at Ryanair har åbnet en rute fra Århus til Malaga, da det vil give vores gæster bedre muligheder for at komme billigt af sted på ferie. Derudover har man jo også muligheden for at rejse til Malaga fra Billund, Ålborg og København, hvilket gør det utroligt fleksibelt og hurtigt for danskerne at rejse til Costa del Sol. Vi håber, at danskerne vil benytte sig af de nye muligheder for at flyve billigt til Malaga, udtaler Torbjörn Fredman, NOVASOLs chef for Skandinavien.
NOVASOL udlejer ferieboliger på hele Costa del Sol, hvor især den eksklusive kystby Marbella er meget populær. Marbella er kendt som "solkystens juvel", hvor de rige og kendte holder til. Derudover ligger Marbella kun 30 km fra lufthavnen i Malaga, hvilket gør det meget nemt at komme dertil. Folk har ofte den opfattelse, at prisen for en feriebolig på f.eks. Costa del Sol er meget højere end en tilsvarende feriebolig i Danmark. Det er nu ikke nødvendigvis tilfældet. F.eks. kan man i juli måned bo seks personer i en 4 stjernet ferielejlighed på 80 m2 i Marbella for blot 7.536 kr for en uge.
Kataloger kan bestilles online på www.novasol.dk eller ved henvendelse til salgsafdelingen på tlf. 70 424 424. For yderligere information kan Torbjörn Fredman kontaktes på tlf. 3914 3201.
NOVASOL A/S og dansommer A/S udgør NOVASOL Gruppen med hovedkvarter i Hellerup, Danmark. NOVASOL Gruppen har datterselskaber i 9 europæiske lande, inklusiv 40 servicekontorer i Danmark og resten af verden, og beskæftiger mere end 1.500 permanente og midlertidige medarbejdere. Med over 28.000 feriehuse i 21 europæiske lande er NOVASOL Gruppen den største europæiske udbyder af feriehusudlejning. I 2009 sendte NOVASOL Gruppen 1,3 millioner personer på ferie. NOVASOL A/S og dansommer A/S er en del af Wyndham Worldwide (NYSE: WYN).
Relevant information
http://www.novasol.com